Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Den Gyldne Pen 19: De unge rebeller

Torsdag d. 20. april 2000


DE UNGE REBELLER


Den nye generation af sportsjournalister gør op med sportsjournalisternes ry som "vennekåber" med de aktive

Af Mads Glenn Wehlast
Foto: Per Kjærbye

Man kan ikke være venner med alle.

Sloganet, som "guld-flipperne" Erik Stephensen og Jørgen Flindt Pedersen, forsøgte at sælge Aktuelt på i slutningen af 1980'erne har den nye, unge generation sportsjournalister taget til sig.

De gør op med myten og fordommen om, at nutidens sportsjournalister rejser verden rundt, drikker sig skidefulde og kun skriver positivt om de aktive udøvere.

Andreas Kraul, Cathrin Terney Tromborg og Casper Hjorth-Knudsen er den nye generations sportsjournalisters svar på "de unge rebeller". Og de vil hverken beskyldes for at være i lommen eller for den sags skyld afhængige af
de sportsfolk, som de arbejder med i dagligdagen.
De tre fremadstræbende unge er enige om, at man som moderne sportsjournalist ikke samtidig kan være nære venner med udøverne på topniveau. Ingen af dem har venner blandt de aktive. De har bekendte, men ikke udøvere, som de er bange for at skrive kritisk om.

Holdkammerater

- Jeg har spillet sammen med Morten Krampau og Casper Hvidt. Men det betyder ikke, at jeg er bange for at være kritisk overfor dem. Jeg vil have lyst til at skrive, hvad der passer mig. Ingen kommer nogensinde til at kalde mig en rygklapper-journalist, siger Andreas Kraul.

Cathrin Terney Tromborg er vokset op i samme by som håndboldspilleren Anette Hoffmann. Tilmed har de spillet både håndbold og fodbold sammen, men det får hende ikke til at lade den spidse pen ligge hjemme, når håndboldspillerens præstation skal vurderes på banen.

- Jeg kender Christian Lønstrup, Per Frandsen, Kenneth Christiansen og Lars Højer fra min tid i B 1903, men det er ikke noget, der har kastet de store historier af sig. Til gengæld har de været gode at ringe til, når jeg havde hørt et rygte, som de så har hjulpet mig med at få be- eller afkræftet, forklarer Casper Hjorth-Knudsen.

Fordomme

Nutidens sportsjournalister slæber rundt på mange
myter og fordomme.
- Den generelle opfattelse af os er, at vi bare -rejser verden rundt og drikker os skide fulde. Da jeg skulle i praktik på Berlingskes
erhvervsredaktion, fik jeg af chefredaktøren besked på, at nu skulle jeg for alvor lære at lave nyheder.
- Hallo, tænkte jeg. Nyheder det har jeg jo lavet hver dag på sporten. Men det siger meget om opfattelsen af sportsjournalister, at han sagde sådan. På den måde lider vi i dag meget under det rygte, som sportsjournalister i mange år har båret rundt på. At vi bare skriver for sjov og drikker os fulde hele tiden og i andres øjne ikke er "rigtige" journalister, forklarer Cathrin Terney Tromborg.

- Som branchen har udviklet sig de senere år er det i dag ikke nok at være rygklapper og bare tale med matchvinderen og blot beskrive kampen. Folk vil have mere, fordi sport og økonomi nu er blevet en helhed, mener Casper Hjorth-Knudsen, der allerede har prøvet flere medier på relativt kort tid i branchen.
Han var i praktik på B.T, blev sidenhen vikar på BerlingskeTidende og sidder nu som nyhedsredaktør på de daglige sportsnyheder på TV 3.

Vanskelige vilkår

De tre unge og håbefulde journalister er enige om, at arbejdsvilkårene på det seneste er blevet vanskeligere, fordi det er blevet sværere at komme
tættere på udøverne. Ikke mindst fordi målet hver gang er at finde egne vinkler og indgange til historierne.

- Vores arbejdsbetingelser bliver sværere i fremtiden, fordi vi måske er 15-20 journalister, der jagter HISTORIEN i et tætpakket omklædningsrum efter en fodboldkamp. Selv om klubberne i fremtiden vil forsøge at styre os mere, så skal de ikke føle sig på sikker grund.
- I dag spørger jeg måske ikke bare træneren, om han er tilfreds. Jeg går i de fleste tilfælde et skridt videre og vil høre nærmere til den aktie-ordning Jan Michaelsen har lavet med AB, tilføjer Casper Hjorth, der ikke er uenig i, at en del klubber fortsat vælger at give de gode historier
til "vennerne". Så de på den måde er sikret god og positiv omtale.

- Jeg vil hellere ud med herrelandsholdet i håndbold frem for fodboldlandsholdet. Min klare opfattelse er, at håndboldspillerne er mere
ærlige. De er som regel ikke bange for at sige deres mening. Ja, de giver ganske enkelt lidt mere af sig selv.

Væk med rygklapperne

- Flere gange, hvor jeg er kommet til Vedbæk med gode intentioner og flere ideer, er jeg havnet i en tom gang snak med eksempelvis Allan Nielsen, fordi få fodboldspillere er ærlige i et interview. Min opfattelse er, at de er bange for at sige noget, mener Andreas Kraul, der de næste år har mod på at beskæftige sig med sport. Men han har svært ved at se sig selv i samme branche om ti år.

- Det, der lige nu giver mig lysten til at arbejde i sportens verden, er, at der er mange nye aspekter at tage fat på. Blandt andet økonomien og
doping-debatten. Samtidig er rygklapperne ved at forsvinde fra vores branche, tilføjer Andreas Kraul, der godt kan se sig selv som politisk
journalist nogle år ude i fremtiden.

Klagesager

Selv om de tre unge rebeller er forholdsvis grønne i sportens verden, er der allerede blevet klaget over deres kritiske indgang til kilderne.
- I marts 1998, da jeg var i praktik på B.T, kom der en fax ind på sportsredaktionen fra Ole Frederiksen (Peter Schmeichels manager, red.). Han
skrev, at Peter Schmeichel aldrig mere ville udtale sig til B.T, fordi han følte sig snigløbet, forklarer Casper Hjorth.

Baggrunden var den, at Casper Hjorth i en artikel havde kaldt Peter Schmeichel for "Vælte-Peter", fordi han havde været slemt impliceret i en
scoring af Barnsley i en returkamp i FA Cup'en.
- Jeg ironiserede måske lidt rigeligt og gav historien både "sovs og kartofler", men jeg har sådan set ikke fortrudt historien, forklarer Casper Hjorth, der hverken måtte stå skoleret eller fik skideballe fra bladets ledelse.
Siden er der blevet lagt låg på sagen, så landsholdsmålmanden atter udtaler sig til B.T.

Snak med teamchefen

Andreas Kraul måtte tage en kammeratlig samtale med herrelandsholdets daværende teamchef Leif Mikkelsen, fordi han havde beskrevet Morten Krampaus landsholdsstop i detaljer.

- Han kaldte mig en langsomt opfattende journalist i et andet medie. Samtidig påstod han, at det var en gammel historie, der bestemt ikke gavnede
landsholdet. Vi tog en snak om tingene, og så var den sag reelt ude af verden igen, påpeger Andreas Kraul.

Cathrin har et hjerte, der banker for tennis-sporten. Men det banker ikke så meget, at hun går med skyklapper, når der bliver leveret dårlige
præstationer på banen.
- Danmark havde sidste efterår tabt en Davis Cup-kamp til Ungarn efter en mindre vellykket indsats. Alle har travlt med at fortælle, hvor godt det går
i tennisverdenen. Men her var en situation, hvor holdet havde skuffet.

- Derfor kontaktede jeg Peter Bastiansen, tidligere topspiller, for at høre
hans vurdering af situationen.
- Han sagde ligeud, at kaptajnen Finn Christensen burde skiftes ud. Det skrev jeg, men jeg forsøgte også at indhente en kommentar fra Finn
Christensen. Han var ikke at træffe. Men derfor skrev jeg historien alligevel og blev dagen efter kontaktet af en skidesur Finn Christensen, som
så fik lov til at forklare sig i avisen dagen efter, siger Cathrin Terney Tromborg.

Fremtiden

Når det handler om fremtiden, stiller de tre også store krav til sig selv og den kommende generation sportsjournalister.

- Referatet er dødt. Jeg vil give mine læsere holdninger, meninger, baggrund og oplevelser. Når jeg er ude til en begivenhed, skal jeg komme
hjem med noget anderledes. Da Faxe havde sin første kamp for Herfølge, valgte jeg at følge ham på afstand. Iagttage kropssprog og på den facon
viderebringe mine egne oplevelser, fortæller Andreas Kraul, der på et tidspunkt godt kan forestille sig, at skrivende medier skal købe en billet for at komme ind til en superligakamp.
- Min vurdering er også, at det bliver endnu flere baggrunde og reportager i forsøget på at komme videre i forhold til det folk har set på
tv, mener Cathrin Terney Tromborg.

Internettet

Casper Hjorth ser med spænding frem til den fortsatte udvikling på Internettet.

- Om kort tid vil man eksempelvis kunne høre et indslag i sin fulde længde på nettet. Et tv-indslag på to minutter vil blive lagt ud og kan så
høres i sin helhed, vurderer han.

Det bliver også nyhedsredaktøren fra TV 3, der får det sidste ord:
- I dag kan jeg godt ærgre mig over, at jeg ikke er to meter høj eller 150 kilo tung. Så ville de aktive kunne huske mig. I dag skal de aktive huske mig blandt 100 andre og det er svært. Så havde Ib Pilegaard-generationen det lettere, alene af den grund, at der var færre journalister i omklædningsrummene dengang.

- Tommy "Kuglepen" Poulsen har en stor fordel, fordi alle kender ham - bare øgenavnet er genialt. Og Andreas Kraul har nu også en lille fordel med sin højde og sit røde hår. Det gør det lettere at huske ham, mener Casper Hjorth-Knudsen, der taler på alle tres vegne, når han understreger,
at ingen af dem frygter fremtiden.
- Der ligger mange spændende udfordringer og venter. Der vil altid være brug for en kritisk og seriøs sportsdækning!