Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Den Gyldne Pen 19: Middelboe og sportspressen

Torsdag d. 20. april 2000

Middelboe og sportspressen

Af John Idorn

Nils Middelboe - første danske spiller i engelsk fodbold - havde sin klare mening om sportsjournalistik, som den blev udført på den tid, han havde etableret sig som en af de bedste i landet på KBs midtbane.
Han gik i krig med fagets udøvere, der i efteråret 1912 var særligt kritiske overfor KBs hold.
Til "Sportsbladet" skrev Middelboe:

"Hr. redaktør!

Fra hr. Georg P. Blaschke, medlem af Deutscher Fussball-Bund, modtog jeg forleden et brev dateret Kiel d. 26. oktober, af hvilket jeg bede Dem offentliggøre følgende linier:
"Der Ton, der durch einige der Kopenhagerer Presseberichte drang, har in Deutschland sehr verstimmt, man ist sich nicht bewusst solche Berichte verdiens zu haben. Besonders auffallend war die Sprache von "København" und "Idrætten". "Sportsbladet" zeigte, dass sich sehr wohl eine alten Teilen gerechte Kritik ohne verletzende Worte schreiben lässt"
Udlagt på dansk: "Den tone, der går igennem nogle af pressens referater, har virket meget nedslående i Tyskland; man er sig ikke bevidst at have fortjent en sådan omtale. Særligt påfaldende var "København" og "Idrætten"’s sprog. "Sportsbladet" viste, at der særdeles godt lod sig skrive en retfærdig kritik uden at bruge fornærmelige ord".

Ovenstående mener jeg i høj grad dansk fodboldpublikum, både aktivt og passivt, kan have interesse af at stifte bekendtskab med. Vore naboer mod syd arbejder nemlig i fodbold med den samme intensive interesse, omhu og forståelse, som på så mange områder kendetegner den tyske nation.
At tyskerne derfor har lov til at beklage sig, når deres dygtige og interesserede arbejde fra ganske ansvarsløs side i den danske presse gøres til genstand for hoven kritik, ofte overhovedet uden sportslige synspunkter lagt til grund, er hævet over enhver diskussion, men det skal fremhæves, netop med dette brev som anledning, for om muligt at virke lidt til forståelse af, af hvad art den sportsanmeldelse er, der bydes os i blade som "København" og "Idrætten".
Og uden overhovedet at gå ind på enkeltheder af nogen slags, vil jeg yderligere benytte denne lejlighed til at fortælle danske sportsmænd i provinsen, som ikke personligt har anledning til at danne sig et skøn over f.eks. det i denne tid fra samme kant så hårdt angrebne KBs fodboldspil, at lige så sikkert, som det er ganske vilkårlige, ofte private og uvedkommende, men så at sige aldrig sportsligt saglige momenter, der afføder d’hrr Diemers og Windings sportsanmeldelser, lige så håbløst er det for os at komme denne som al anden smudsjournalistik til livs, og jeg kan derfor ikke noksom tilråde alt mulig forbehold, når man nedlader sig til en så tvivlsom beskæftigelse som at læse fodboldreferater i "København" og "Idrætten".
Vore tyske venner vil herved erfare, at vi på dansk grund er lidelsesfæller; jeg vil slutte med at udtale det håb, at de i Tyskland må bevare deres noble, saglige sportspresse; kan de det, er de i hvert fald på det område bedre farne end vi.
Ærbødigst Nils Middelboe


Baggrund I

I referatet af den første landskamp mellem Danmark og Tyskland 6. sept (dansk sejr 3-1) skrevet:
"Det var ikke noget godt tysk hold....Kun i løb syntes germanerne at stå over danskerne, men vel at mærke kun i løb uden bold.... I teknisk henseende var vore folk således langt forud for tyskerne, der endnu har meget at lære i retning af at lægge bolden død, og i det hele taget står de, hvad boldbehandlingen angår, endnu langt tilbage. Alt i alt står tyskerne næppe meget højere, end vi gjorde for en halv snes år siden, og - oprigtigt talt - jeg tror ikke, de nogensinde kommer meget længere frem.
(morale: hvor havde Storm P. ret! - JI)

Baggrund II

O.S. Winding havde siden - i bladet "Idrætten" - om en kamp mellem B. 93 og KB (hvor tre B.93’ere blev skadet og måtte udgå)skrevet:
...vi må derimod bebrejde KBs hold som helhed, at det spillede altfor hårdt og altfor unfair. Hårdt spil er tilladt, sålænge det er ufarligt og fair, men adskillige af KB’erne spiller netop på en måde, der er i høj grad farlig for deres modstanderes liv og lemmer. Og hvad der næsten er endnu værre, og i alt fald endnu mere irriterende at se på, det er deres utrolige brug af hænderne. De foregås i så henseende med et smukt eksempel af deres anfører, Nils Middelboe, der systematisk bruger arme og hænder til at skubbe modstanderne bort. At vore dommere så ofte lader disse i ordets bogstaveligste forstand håndgribelige forseelser gå upåtalt hen, er ganske uforståeligt. Er man bange for den store fodboldspiller Middelboe? Eller kan dommerne virkeligt ikke se hans "håndarbejde"?
Vi tilskuere kan næsten altid se det og forbavses atter og atter over, at han kan få lov til det. At han selv vil være det bekendt, forstår vi endnu mindre. Han er en så ypperlig spiller, at han burde være hævet over at ty til den slags ganske uværdige kneb, og han burde som sit holds anfører indskærpe de andre spillere at spille fuldt ud fair og sportsmanlike.
Det er muligt, at KB ved at spille fair af og til ville tabe en kamp, men oprigtigt talt tror vi, at klubben bedre ville stå sig ved det end ved ret mange sejre af samme slags som den i søndags, der nærmest var en Pyrrhussejr"

Bladet "Idrætten" tog handsken op, og citerede først, hvad Asmus Diemer havde skrevet i "København" om den sag:
"Vore læsere vil vidde, at "København" - og næsten hele hovedstadspressen - i den sidste tid har taget hårdt fat på det brutale spil, der breder sig ved vore fodboldkampe. Dette spil tæller særligt vellykkede repræsentanter i det Middelboe’ske fodboldhold.
Selvfølgeligt har pressens kritik og publikums forbitrelse generet KBs fodboldspillere, og Nils Middelboe har fået den barnlige idé, ved hjælp af et tysk brev at udnævne sig selv og sine kammerater til martyrer for en skøn og ædel sag. At de herrer særligt kaster sig over "København" og "Idrætten" har sin naturlige forklaring i, at disse blades sportsanmeldere i høj grad har publikums øre.
Vi skal ikke opholde os ved enkeltheer i den Middelboe’ske opsats. Med det brutale KB-spil som baggrund taler den for sig selv.
Måske hr. Nils Middelboe dog ved lejlgihed kan bringes til nærmere at forklare, hvilke "vilkårlige", ofte "private og uvedkommende" momenter, der afføder "København"’s sportsanmeldelser. Kan han ikke det - og det er ham umuligt - da turde han selv have anvendelse for sin etikette "smudsjournalistik" (hvis hans makværk overhovedet kan falde ind under begrebet journalistik), som pendant til sin egen og sine kammeraters "smudsfodbold"

For "Idrætten"s vedkommende kan undertegnede ganske underskrive cand. Diemers bemærkninger til stud.jur. Middelboe, der jo ganske vist med pen i hånd er en lige så latterlig, svag og barnagtig modstander, som han er frygtelig og imponerende på enfodboldbanen. I virkeligheden kan man dårligt være bekendt at krydse en klinge med ham. Partiet er for ulige, og jeg har altid været en ynder af fair play.
Det eneste, der kunne interessere mig lidt, var at få at vide, om Middelboe er helt sikker på, at have citeret brevet fra Hr. Georg P. Blaschke rigtigt. Jeg ved tilfældigt, at samme hr. Blaschke under ABs besøg i Kiel var meget forbitret på den københavnske presse og navnligt da på et enkelt blad, men det var imidlertid hverken "København" eller "Idrætten"
Skulle hr Blaschke virkeligt ikke have nævnt hint blad i sit brev til Nils Middelboe? Og har han det, hvorfor har student Middelboe da udeladt vedkommende blads navn af brevet og kun ladet hr. Blaschke kaste sig over "København" og det stakkels "Idrætten". Hvorfor? Det kunne være ganske interessant at vide.
Underskrevet W (O.S. Winding)

I tilknytning hertil havde "Idrætten" modtaget dette læserindlæg:
"I sidste nummer af "Sportsbladet" angriber hr. Nils Middelboe d’hrr Winding og Diemer for at have ført en mindre nobel journalistik.
Må det være mig tilladt uden at blande mig i den sag at spørge hr. Middelboe, hvorfor han ikke drager til felts mod den mindre noble tone på sportspladserne?. Der er tonen nemlig oftest værre end i referaterne.
Råben, skælden og banden lyder dr nok af ved kamene, og mange alvorlige mennesker, der interesserer sig for sporten, mange lærere og opdragere harmes over et sådant uvæsen.
Visse klubber er i denne retning værre end andre. Hr. Middelboe er visselig ikke noget eksempelt i denne retning; hans udmærkede spil bliver ofte skæmmet af hans banden og skælden. Her er sandelig brug for kultur, hvorfor tager d’hrr sportsmænd ikke deres dannelse med ind på banen?
Dette til overvejelse, nu, medens der er tale om nobel journalistisk
Underskrevet "Spiller fra 1890"


Nils Middelboe forsøgte sig endnu engang - hvorefter O.S. Winding afsluttede sagen med:
"Det er egentligt ganske håbløst at ville forsøge et svar til hans uklare, slet formede og lidt uartige udgydelser - jeg gratulerer "Sportsbladet"s redaktion til "journalisten" Middelboe - og jeg skal indskrænke mig til at fastslå, at Middelboe indrømmer, at det forhold sig, som jeg formodede, med brevet fra hr. Georg Balschke.
Middelboe har - som jeg nok kunne regne ud - taget sig den frihed at citere nævnte brev forkert. Selv om hr. Blaschke vel nok har nævnt "København" og "Idrætten", har han nemlig også - så meget fremgår dog af Middelboes forvirrede udtalelser på dette punkt - nævnt andre bladet, og navnene på disse har Middelboe uden videre udelagdt, fordi det ikke passede i hans kram at få dem frem. Det var jo kun "København" og "Idrætten" han ville til livs
Hvad man må mene om denne hr. Middelboes form for "journalistik", vil jeg overlade til "Idrætten"s læseres og iøvrigt til alle rettænkende menneskers dom.
Til slut kun en personlig bemærkning i anledning af, at Middelboe skriver, at jeg "benytter min frie arm til med forståelig selvfølgelse at demonstrere den uhyre forskel, der er befæstet mellem en slet og ret stud.jur. og en cand. ditto med tredje karakter.
Formodentligt vil hr. Middelboe hermed antyde, at undertegnede har 3. karakter til juridisk embedseksamen, og jeg tvinges derfor til at oplyse - hvad Middelboe let kunne have skaffet sig underretning om, hvis han ikke meget godt vidste besked - at det er såre langt fra, at jeg har 3. karakter til nævnte eksamen. Såvidt jeg ved, eksisterede 3. karakter dårligt nok, da jeg i sint tid absolverede min eksamen. Det gør den vist imidlertid nu, og det kan stud.jur.Middelboe måske være glad for.
Hermed er denne "diskussion" for min part forbi, med mindre Middelboe skulle fremføre noget, der virkeligt var en diskussion værd. Fodbold for eksempel.