Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Play The Game

Torsdag d. 11. august 2005



Århus, 11. august 2005


INDBYDELSE TIL ÅBNINGSDAG OG RECEPTION HOS PLAY THE GAME

For nylig stiftede den samlede danske idræt institutionen Play the Game for at fremme åbenhed, ytringsfrihed og demokrati i international idræt. Nu er det tid at markere, at Play the Game har slået sig ned med eget sekretariat og blandt spændende naboer på Danmarks Journalisthøjskole i Århus. Derfor vil det være en glæde at se med- og modspillere til åbningsdag og reception

onsdag 14. september 2005
fra kl. 10.30 - 15.00

Danmarks Journalisthøjskole,
Olof Palmes Allé 11, 8200 Århus N

Ved åbningen præsenterer vi programmet for den internationale konference Play the Game 2005, der foregår i DGI-byen i København i dagene 6-10. november under titlen: “Governance in Sport: The Good, The Bad & The Ugly.”

Kriminalitet og korruption i sportens verden er et centralt tema på konferencen, og på åbningsdagen giver vi to smagsprøver på konferencens indhold. Mød

Sandro Donati: Italiensk atletiktræner, forskningschef og nøgleperson i optrevlingen af nogle af det seneste tiårs største dopingskandaler, senest som rådgiver for den italienske regerings anti-mafia organisation.

Declan Hill: Prisbelønnet canadisk freelance journalist som på Oxford Universitet i Storbritannien forsker i svindel med fodboldresultater over hele verden.

Første del af arrangementet er åbent, men af hensyn til bespisningen ved den efterfølgende reception vil vi være glade for et praj om din og evt. kollegers deltagelse. Send venligst en mail senest fredag 9. september til Vicki Bjerre: vicki@playthegame.org











PROGRAM

kl. 10.30-11.00:
Ankomst med te, kaffe & frugt

kl. 11.00-13.00:
Åbning i Frøberts Auditorium, Danmarks Journalisthøjskole

Velkomst ved bestyrelsesformand Michael Andersen

”Doping and the Mafia” ved forskningschef Sandro Donati, Den Italienske Olympiske Komite

Præsentation af programmet for Play the Game 2005 ved sekretariatschef Jens Sejer Andersen

“How to fix a soccer match” ved freelance journalist og researcher Declan Hill, Canada

kl. 13.00-15:00
Reception for indbudte gæster i MedieRummet, Center for Journalistik og Efteruddannelse
Vi håber at se mange til en spændende og festlig åbningsdag.

På bestyrelsens vegne og med venlig hilsen

Jens Sejer Andersen
Sekretariatschef


PS. Husk at Danske Sportsjournalister har afsat 20.000 kroner i tilskud til DS-medlemmers deltagelse i selve Play the Game-konferencen i DGI-byen i København fra 6.-10. november. Hvis du ønsker tilskud, kan du kontakte DS-formand Steen Ankerdal, ankerdal@mail.tele.dk


PPS. I stedet for gaver vil vi være taknemmelige for bidrag, små eller store, til de rejsestipendier, vi deler ud til journalister, forskere og idrætsledere fra mindre privilegerede lande. Beløbene kan indbetales på Play the Game’s konto i Sydbank,
reg. nr. 7030, kontonr. 278846 – mærk eventuelt indbetalingen ”åbningsgave”.