Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Pressemøde

Søndag d. 2. oktober 2005

INVITATION TIL PRESSEMØDE - MANDAG DEN 3. OKTOBER KLOKKEN 11.00.

- To danskere over Atlanten - i robåd !

- Scandlines inviterer til pressemøde og dåb,

- Båden døbes af guldroeren og "Vild med Dans-deltageren": Eskild Ebbesen

Når startskuddet går til Atlantic Rowing Race, der er verdens hårdeste og længste kaproning, er to danskere med i feltet, der tæller ca. 50 deltagende både fra hele verden. Den 27. november vil de to roere, Søren Sprogøe, Roforeningen KVIK i København og Christian Petersen, Aarhus Studenter Roklub, stævne ud fra La Gomera på De Kanariske Øer. Mandskabet sponseres af Scandlines.

Udover at være rokammerater er Søren og Christian også nære venner siden 1994, hvor de lærte hinanden at kende i livgarden. De blev studiekammerater på Aarhus Universitet, og fra 1996 begyndte de at ro i Aarhus Studenter Roklub. Langtursroning blev hurtigt en livsstil for dem, og som langdistancekaproere har de begge vundet Danmarksmesterskaber - men nu gælder det deres livs største udfordring: At forcere Atlanterhavet.

Scandlines, der er hovedsponsor, siger om sponsoratet:
- Dels har turen stor opmærksomhedsværdi, dels bliver det meget interessant at følge de to roere på den ca. 5000 km. lange tur. Søren og Christian har dét, der skal til, de er erfarne og professionelle, og vi kan få gavn af deres store viden, når turen er overstået. Der skal jo teamspirit til af usædvanligt omfang, når to mennesker skal have tingene til at fungere sammen i en lille båd ude på et stort Ocean i lige ved halvanden måned, siger Scandlines administrerende direktør Peter Grønlund.
- For os er det også et projekt med en særlig betydning, fordi Scandlines i forvejen er indehaver af Atlanterhavets Blå Bånd, hvor vi med Catlinkfærgen Max Mols var hurtigste båd over Atlanten i 1998, siger Peter Grønlund.

Sikkerheden har høj prioritet. Feltet af robåde bliver fulgt af forsyningsskibe - men reglerne er helt klare: - Hvis et af mandskaberne er nødsaget til at få fysisk kontakt til et af forsyningsskribene, vil det pågældende mandskab udgå af konkurrencen.

Der er mange detaljer, der skal være på plads, inden danskerne tager ud på Atlanterhavet - og det kan Søren og Christian fortælle meget mere om på pressemødet, mandag den 3. oktober klokken 11.00, hvor de to søfarere vil komme roende ind gennem havnen, og hvor guldroeren og "Vild med dans-deltageren": Eskild Ebbesen vil stå klar til at døbe båden, under overværelse af Scandlines medarbejderstab, der glæder sig til at følge danskernes tur på Atlanterhavet.

Der vil for TV samt for trykte medier blive rig lejlighed til at interviewe roerne i forbindelse med pressemødet, der finder sted på: Dampfærgevej 10, 2100 København Ø.

Venlig hilsen

Peter Grønlund
Administrerende direktør

Yderligere information:
Informationschef hos Scandlines:
Gert Jakobsen: gert.jakobsen@scandlines.dk , mobil 40453399

Pressekonsulent på: Atlantic Rowing Race,
Mette Bacher: info@bachers.dk, mobil 23323411