Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Tour de Problemer

Torsdag d. 6. juli 2000

NÅR UHELDET ER UDE

B.T.s hold til Tour de France, Klaus Moe og Susanne Horsdal, tog friske,
frejdige og fulde af arbejdsiver afsted til årets Tour. Men for Klaus
Moe har turen udviklet sig til Tour de Problemer.
Det startede allerede ved ankomsten til Frankrig: Kufferten var væk.
Nu burde problemet ikke være større end noget tøj og godnatlæsningen.
Men det var den for Klaus Moe. For da han ud over sine egne ting skulle
have et digitalt kamera OG den uundværlige Tour-radio med måtte han
foretage et valg. Kun en af de tekniske vidundere kunne komme i
håndbagagen - resten måtte i kufferten. Valget faldt på digitalkamerat.
Computeren og Tour-radioen kom i kufferten - sammen med båndoptager,
papirerer og alle de andre uundværlige ting. De har åbenbart været så
uundværlige for SAS, at man har valgt at beholde kufferten. Ingen ved,
hvor den er.
Så foreløbig er Moe tilbage i Lundberg-stil: Pen og papir.

En ny computer blev sendt fra B.T. i København til Frankrig med kurer -
helt frem til Tourens rullende posthus. Ankomst torsdag. Altså efter
planen.
Men det går jo ikke altid som planlagt - så computeren er et sted i
ingenmandsland. De mange, mange kroner der er betalt for at få den
vigtige computer frem er foreløbig spildt. Den skulle ankomme fredag.
Men tror Klaus Moe på den. Nej.

For dem der tror, at Klaus Moes uheld så er overstået kan godt tro om
igen. Uheldene fortsatte natten til torsdag på det lille hotel,
Tour-holdet overnattede på. Efter onsdagens strabadser var overstået fik
holdet tjekket ind på værelserne. Inden middagen ville Klaus Moe runde
toilettet, og valgte helt som ventet at skylle ud. Det gik fint - men
toilettet stoppede ikke. Det løb og løb og lavede en farlig larm. Den
venlige dansker gav receptionen besked om at kigge på det og gik til
middag. Ved et-tiden kom Klaus Moe træt tilbage, gik i seng og sov
sødeligt. Tre timer senere frøs han, trak dynen op om ørerne - og blev
gennemblødt. Lysvågen var B.T.s snarrådige journalist hurtig klar over
årsagen: Toilettet. Og ganske rigtigt. Vand, vand og atter vand i hele
værelset - og på toilettet. Et hurtigt greb i tasken med tøjet - altså
det der ikke havde været med i kufferten...- viste, at det var gået fri
og tasken blev kastet op på et bord.
Et hurtigt blik ud på gangen viste, at problemet nu ikke kun var Klaus
Moes. Gangen sejlede og vandet var hastigt på vej ind på de øvrige
værelser.
Men problemet var ikke løst - hotellet var ubemandet om natten, så der
var ingen hjælp at hente. Så Klaus Moe måtte tænkre kreativt: Armen
pakkes ind i et håndklæde og stikkes ned i toiletkummen, mens tankerne
går til Gud, konge og fædreland for dog at tænke på noget rart. Og
pludselig var der "hul igennem" og vandet stod ikke længere ud i
kaskader.
Kampen med vandet stod på et par timer - så dukkede der endelig en
receptionist op. Men han var alene og mente ikke, at han kunne gøre
noget. Klaus Moe fik ham ovebevist om, at et opkald til direktøren nok
var en god ide.
Klaus Moe var træt, meget træt, men det var blevet morgen, så han gik i
shorts og badetøfler til morgenmad inden et tiltrængt og fortjent bad
skulle give ham følelsen af, at en ny dag var igang og den foregående
ikke bare var fortsat.
Ren og frisk greb han igen i tasken efter tøj - hvor ALT var
gennemblødt.
Men så viste hotellet sig endelig hurtigt og effektivt. Håndklæder og
sengetøj blev flået ud af tørretumbleren blev hevet ud - Klaus Moes tøj
smidt ind, og så kunne B.T.s hårdt prøvede reporter endelig komme på
arbejde.
Men computeren mangler stadig - for ikke at sige kufferten med alt det,
man ikke kan undvære, når man i tre uger skal følge verdens største
cykelløb.


Hanne