Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Nyt job

Lørdag d. 1. april 2006

Forza i jysk offensiv

Fodboldmagasinet Forza har fået vokseværk.
Derfor søger vi pr. 1 maj en ny fast allround-medspiller til at mandsopdække de jyske SAS Liga-klubber fra Forzas kontor i Århus.
Vi skal bruge en entusiastisk holdspiller, der vil være med til at udvikle et blad med ambitioner. Du ved selvfølgelig en del om fodbold og brænder for at fortælle gode fodboldhistorier.
Vi forventer, at du er velskrivende og veloplagt på både den korte og lange bane. Du mestrer alle genrer fra nyheden til reportagen. Du kan vinkle både skarpt og skævt, og du kan tænke i utraditionelle og opfindsomme baner. Du kan håndtere ansvar og respektere stramme deadlines, og du er ikke bange for at bruge din nyhedstæft på nettet.
Du kommer til at indgå i et dynamisk team på en ung redaktion. Forzas hovedredaktion ligger i København, men da stillingen er i Århus, forventes det, at du kan træffe selvstændige beslutninger og i høj grad være selvkørende.

Lyder jobbet som noget for dig, glæder vi os til at modtage din ansøgning. Du er velkommen til at kontakte chefredaktør Thomas Færch Kvist på tlf. 39 15 03 35 eller på mail tfk@ncom.dk, hvis du har spørgsmål til jobbet.

Send din ansøgning og CV mærket "Journalist til Forza" til:
ncom publications as
Dortheavej 59
2400 København NV
Att.: Thomas Færch Kvist

Eller på mail til
tfk@ncom.dk

Ansøgningen skal være os i hænde senest onsdag 12. april.

Hør mere om arbejdspladsen hos tillidsrepræsentant Jette Ejersbo på tlf. 3915 0307.