Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Dopingseminar

Lørdag d. 29. juli 2000

Danmarks Idræts-Forbund har i dag den 28-07-2000, 10:52 udsendt følgende pressemeddelelse:

Dopingseminar for pressen

Mandag den 21. august kl. 9.30 - ca. kl. 19.30 på Panum-instituttet, Hannover-auditoriet, Blegdamsvej 3 i København

holder Anti-Doping Danmark et dopingseminar for pressen. Formålet med seminaret er at give pressen et indgående kendskab til de medicinske, juridiske og politiske problemstillinger, der eksisterer på dopingområdet.

Det er lykkedes at få to internationale nøglepersoner på anti-dopingområdet til at medvirke – nemlig Harri Syväsalmi, generalsekretær i WADA og prof., dr. med. Arne Ljungquist, IOC-medlem, formand for WADA’s Medical Health council, næstformand for IAAF, formand for IAAF’s Medical Commission samt formand for Sveriges Riksidrottsförbund. Derudover vil der bl.a. være indlæg fra en række fremtrædende eksperter inden for emnerne:

* Hvorfor bekæmpe doping?
* Den nye internationale struktur for dopingbekæmpelsen
* Medicinske, juridiske og politiske aspekter ved dopingbekæmpelsen
* Præsentation af den nye dopingstruktur i Danmark.

Alt i alt er der gode muligheder for at få en lærerig dag, som både kan give stof til nyheds- og baggrundsartikler til det forestående OL i Sydney, og som også kan give en række gode kontakter og netværk. På seminaret vil der ud over oplægsholderne også være medlemmer fra Anti-Doping Danmarks to udvalg – kontrol- og oplysningsudvalget – til stede.

Deltagelse i arrangementet er gratis og inkluderer såvel frokost og middag. Af hensyn til arrangementets afvikling bedes du tilmelde dig senest den 14. august til undertegnede, hvor du også kan rekvirere det samlede program for seminaret. Ved tilmelding bedes du give besked, om du deltager i spisning.

Med venlig hilsen
Hanne Sejer
Pressemedarbejder
Tlf. 43 26 20 38
hanne.sejer@dif.dk



Alle henvendelser omkring tekniske spørgsmål skal gå til
webmester@dif.dk. Du kan ikke foretage "besvar afsender"
på denne mail og forvente et svar.

Du kan også løbende holde dig orienteret ved at læse nyheder på DIF´s hjemmeside.

Du kan når som helst framelde dig denne service på DIF´s hjemmeside:
http://www.dif.dk/nyheder/tilmellerfra.asp.

Med venlig hilsen

Danmarks Idræts-Forbund
Informationsafdelingen