Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Akkreditering til OL

Onsdag d. 30. juni 1999


AKKREDITERING TIL OL 2000 i SYDNEY

Danske Sportsjournalister har fået følgende kvote til trykte medier ved OL 2000 i Sydney - næste år i september.
29 journalister
5 fotografer
2 teknikere (billedredaktører, EDB-folk etc.)
1 specialjournalist - fx. KUN sejlsport eller fodbold.
1 specialfotograf fx. KUN sejlsport osv.
Kvoten er næsten identisk med den, Danmark havde i 1996.
Proceduren er af IOC ændret, således at de nationale olympiske komiteer og sportsjournalist organisationer i første omgang fordeler den nationale kvote på de enkelte medier. Fordelingen sendes af DOK til IOC/Sydney, som godkender fordelingen og sidst på året/ved årsskiftet fremsender akkrediterings-skemaer, som så skal udfyldes med navn og data - og fremsendes via DOK inden 15.3. år 2000.
De trykte medier skal derfor kun sende et brev til DS - næstformand Steen Ankerdal, N. Dalhoffsvej 6, 2000 F med deres ønske om ANTAL journalister, fotografer, teknikere og special-akkreditering.
SIDSTE FRIST er ONSDAG DEN 28. JULI.
Elektroniske medier, der IKKE er rettighedshaver, men som måtte ønske at få reportere og/eller filmhold akkrediteret OL skal søge IOC direkte - og hurtigst - via Danmarks olympiske Komite, Idrættens Hus, att. Hanne Sejr, 2605 Brøndby.
Dette gælder også trykte medier, der laver radio-TV ved siden af de trykte ord, som Ritzau Radio. De falder uden for de E-akkrediteringer, ifølge IOCs 2000-regler, der her er tale om.

KØREPLAN:
ONSDAG 28.7: Skriftlige ansøgninger skal være DS-næstformand Steen Ankerdal, N. Dalhoffsvej 6, 2000 F, i hænde.
TIRSDAG 3.8.: DS-bestyrelsesmøde, hvor FORELØBIG fordeling laves på baggrund af indsendte ønsker. Den foreløbige fordeling sendes til bladene.
MANDAG 16.8. Indsigelser, motiverede og skriftlige, skal være DS-næstformand Steen Ankerdal, N. Dalhoffsvej 6, 2000 F i hænde.
ONSDAG 18.8: DS-bestyrelsesmøde, hvor indsigelser behandles og eventuelle korrektioner foretages. Endelig kvotefordeling sendes til bladene - og Danmarks olympiske Komite, som endeligt godkender og videresender fordelingen til IOC.

Alle spørgsmål om akkrediteringen til Steen Ankerdal, tlf. 3833 0374, mobil 4033 5558, arbejde 3375 2219.