Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Pressemøde i København den 14. juni

Onsdag d. 7. juni 2006

Pressemøde om dansk elitehåndbold på Idrættens Analyseinstitut,

onsdag den 14. juni kl. 13.00



Mød

Rasmus K. Storm, analytiker Idrættens Analyseinstitut

H. C. Jacobsen, direktør Dansk Håndbold Forbund

Arne Josefsen, direktør Divisionsforeningen Håndbold



Idrættens Analyseinstitut (Idan) offentliggør den 14. juni to rapportbind i undersøgelsen ’Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning’.

Læs mere her: http://www.idan.dk/idanprojekter/projekthaandbold.aspx



Undersøgelsen er udført af analytikerne Rasmus K. Storm og Ulrik Almlund fra Idan. Det færdige materiale består dels af en kortfattet sammenfatning af hovedresultaterne, dels af en omfattende analyse af dansk elitehåndbolds hastige udvikling fra amatøridræt til kommerciel sport og konsekvenserne af denne udvikling.



Rapporterne indeholder en lang række faktuelle data om håndboldens økonomiske og organisatoriske udvikling samt analyser af sportens udvikling som arbejdsmarked, mediefavorit og bærer af lokale ambitioner. Frem for alt vurderer undersøgelsen, om udviklingen har været bæredygtig, ligesom Idan fremsætter en række forslag til fremtiden.



På pressemødet fremlægger Rasmus K. Storm undersøgelsens hovedresultater. Da håndbolden for tiden oplever en særdeles turbulent periode, har vi inviteret Dansk Håndbold Forbunds direktør, H. C. Jacobsen, og direktøren for Divisionsforeningen Håndbold, Arne Josefsen, til at kommentere rapporterne og forslagene fra Idrættens Analyseinstitut på stedet.



Mødet finder sted hos Idrættens Analyseinstitut, Kanonbådsvej 12 A, 1437 København K. Af hensyn til det praktiske arrangement er tilmelding til pressemødet nødvendig senest den 12. juni. Ring eller e-mail til undertegnede, henrik.brandt@idan.dk, Tlf. 2921 0972.



Med venlig hilsen



Henrik H. Brandt

Direktør





Henrik H. Brandt
Direktør

Idrættens Analyseinstitut
Kanonbådsvej 12A
1437 København K

Direkte: +45 32 66 10 32
Mobil: +45 29 21 09 72