Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Nyhedsreportere til DR Sporten

Søndag d. 29. oktober 2006



Nyhedsreportere til DR SPORTEN

DR Sporten søger et antal journalister, der kan styrke vores daglige nyheder på tv, radio, online og tekst-tv.

- Reporter til DR Sporten tekst-tv/online, der med engagement, akkuratesse og hurtighed vil sørge for, at nyhederne kommer først ud til DRs brugere. Vi søger en velskrivende journalist, der har en sikker evne for at vinkle og prioritere i den korte nyhedsform, og som også vil kunne udvikle sig til at levere korte nyheder til både radio og tv.

- Tv-reporter, der med fokus på Sportnyt, kan levere skarpe, velfortalte nyheder. Vi søger en flittig reporter, der med sportsindsigt og journalistisk flair vil være med til at sætte den daglige dagsorden. Vi værdsætter journalister med et godt kildenet, der har evnen til systematisk at jagte den gode historie.

Vi tilbyder en dynamisk og moderne arbejdsplads i Danmarks største mediehus. DR Sporten udkommer på tv, radio, online, tekst-tv og mobil og vi arbejder tæt sammen i en flermediel redaktion. Det er en forudsætning at alle kan betjene flere medier.

Stillingerne er tidsbegrænsede i 1-2 år.

DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion og etnisk baggrund til at søge.

Arbejdsstedet er DR Byen, som er røgfrit område indendørs.

Vil du vide mere kan du kontakte sportschef Olav Skaaning Andersen, tlf. 3520 4946 eller redaktionschef Jan Rosendal, tlf. 3520 4940.

Skriv 195/2006 på ansøgningen og send den til DR HR Personale att. Charlotte Bagger, DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C eller på e-mail personale@dr.dk, så vi har den 13. november kl. 12.00 .

DR Nyheder og DR Sporten er en tværmedial organisation i DR, som producerer nyheder og aktualitetsprogrammer til både radio, tv, dr.dk og tekst-tv. Vores vision er at være danskernes foretrukne nyhedsleverandør. Knap 500 medarbejdere i DR Nyheder og DR Sporten leverer over 1.700 timer nyheder og sport til DR TV og mere end 8.400 timer nyheder og sport til DR Radio samt tusindvis af dr.dk og tekst-tv sider om året.