Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Jubilæum

Torsdag d. 2. november 2006


50 års jubilæum på Island

Det islandske sportsjournalistforbund fejrede i lørdags sit 50 års jubilæum, og det skete med manér.
Blandt kredsen af indbudte gæster var den islandske præsident, Olafur Ragnar Grimsson, en række højtstående idrætspolitiske ledere samt størstedelen af de cirka 25 islandske sportsjournalister, som er medlem af forbundet på den nordatlantiske ø. En af de fire stiftere af det islandske sportsjournalistforbund - den eneste nulevende af de fire - var også med, og det samme var repræsentanter for bestyrelserne i de nordiske nabolande, Norge, Sverige, Finland og Danmark - vi repræsenteret ved undertegnede.
I forbindelse med den flotte fest, der blev holdt, og som på god, islandsk manér varede til langt ud på natten, præsenterede de islandske sportsjournalister samtidig et nyt trofæ, der skal overrækkes årets sportsmand/kvinde fremover, og det kunstneriske værk, meterhøjt og så nyt, at det først blev færdigt i løbet af jubilæumsdagen, må siges at stå i skærende kontrast til den pokal, vi overrækker årets pokalfighter i Parken.
Præsidenten for de islandske sportsjournalister, Thorsteinn Gunnarsson, havde på forbilledlig vis sørget for, at vi skandinaviske gæster fik en både spændende og flot weekend ud af det, og arrangementet var med til at styrke de fine relationer, vi har fået stablet på benene de fem lande imellem, og som også skinnede igennem, da islændingene senest var vært for nordisk kongres, der også var et arrangement helt i topklasse.

I den kommende weekend er det de finske sportsjournalister, som kan fejre jubilæum, 75 år, og her vil vi være repræsenteret ved vor formand, Steen Ankerdal. I forbindelse med dette jubilæum vil der samtidig blive holdt et nordisk formandsmøde i Helsingfors, med opsamling på de ting, der er sket siden sidste AIPS kongres, og med sigte på at lægge en fælles linje for det videre arbejde, specielt på europæisk plan inden for UEPS.

Det er samtidig blevet annonceret fra svensk side, at den næste, nordiske kongres, som svenskerne er vært for, finder sted 3. til 6. maj næste år i Ronneby.

Flemming Olesen
kasserer
DS