Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Ny bog af Steen Ankerdal

Fredag d. 3. november 2006



FORHÅNDSORIENTERING fra Aschehoug:

Den 17. november udkommer bogen, som for første gang fortæller Landsholdets 100-årige historie i ord, billeder og tal!

Steen Ankerdal
LANDSHOLDET
Fodboldlandsholdet gennem 100 år

Det danske fodboldlandshold kan efter 100 på banen stadig samle hele nationen. Historien starter i 1906, hvor det første uofficielle landshold vinder de ekstraordinære olympiske lege i Athen. To år senere spiller landsholdet sin første officielle kamp, og i den olympiske slutrunde i 1908 når Danmark til finalen. Herfra ruller historien sig ud med op- og nedture, fantastiske sejre, hurtige slutrundeexits og Europamesterskabet i 1992 som højdepunktet.

Dramatiske øjeblikke og billeder har brændt sig ind i enhver fodboldfans hukommelse – Ole Madsens scoring med hælen i arvefjendeopgøret mod Sverige i 1965, Preben Elkjær med hul i bukserne efter det brændte straffespark i EM84-semifinalen eller Brian Laudrup, liggende på græsset med hånden under den ene kind efter scoring mod Brasilien ved VM 1998. Bogen er fyldt med billeder og slutter af med en omfattende kamp- og spillerstatistik. For første gang er her samlet en oversigt over Danmarks deltagelse i kvalifikationsturneringer til og slutrunder om EM, VM og OL.

Steen Ankerdal har dækket fodboldsporten både nationalt og internationalt i årtier og er nu vært på Kanal 5’s daglige program Fodboldnyt. Han har været til syv VM-slutrunder, fem EM-slutrunder, fem olympiske lege og set mere end 100 landskampe siden begyndelsen af 1960’erne. Han har tidligere udgivet flere bøger om fodbold, bl.a. biografier om Søren Lerby (med Lasse Ellegaard) og Peter Schmeichel samt fodboldleksikonet Alt om fodbold.

Fakta om bogen
Titel: Landsholdet – Fodboldlandsholdet gennem 100 år
Forfatter: Steen Ankerdal
Omfang: 320 sider, illustreret, stort format
Indbinding: Ib.
Pris: 299 kr.


Udkommer fredag den 17. november 2006- sendes til anmeldelse uge 46


Bestilling af eksemplar med henblik på anmeldelse sendes til e-mail: presse@aschehoug.dk.
For yderligere information kontakt: Presseafdelingen, Lea Juel Henriksen, telefon: 36 15 76 44, eller
e-mail: lea.juel.henriksen@aschehoug.dk