Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Mindeord om Søren Alkærsig

Tirsdag d. 7. november 2006

Mindeord

Søren Alkærsig var sportsjournalist dengang, hvor man kunne knokle som et svin med søndagsfodbold til klokken to-tre mandag morgen – og falde i søvn hen over sit gamle hakkebræt af en skrivemaskine.
Han sov for resten bedst, når Esbjerg fB og Vejen havde vundet deres kampe.
Men han skulle være klar klokken seks, når 2. halvleg begyndte op til deadline klokken 11 mandag.
Søren er død. Han blev 84.
Jeg var elev og han sportsredaktør i første halvdel af 60erne. Det var dengang, EfB gav så meget til dansk fodbold og til os på Vestkysten. Fire DM-titler af fem.
EfB-holdet var mere suverænt dengang, end FCK er i dag. På et tidspunkt var syv af 11 spillere i landsholdstruppen. Alle blev kaldt amatører, men EfB var førende med hensyn til at belønne spillerne med ferierejser og frynsegoder.
Søren Alkærsig var et godt menneske og en flink chef.
Han startede sin journalistiske karriere på Socialdemokraten i Randers i 1946, og efter fire år på Vestjyden i Esbjerg skiftede han til Vestkysten, hvor han var i 37 år, inden pensionsklokkerne faldt i slag i 1994.
Siden mødte jeg ham på Esbjerg Stadion, hvor han bekræftede sin kærlighed til EfB.
Varme følelser fyldte hans spinkle krop gennem et halvt århundredes ophold i en barsk branche. Barsk var den sådan set ikke dengang. Det er jo ”way back”, vi snakker om.
Søren kunne lave referater til Ritzau, Berlingske og Ekstra Bladet, inden han begyndte at skrive til sit eget blad.
Tiderne ændrede sig, og ovennævnte medier begyndte selv at indfinde sig på Esbjerg Stadion. Søren hyggede sig bare. For ham var konkurrence og rivalitet deciderede fremmedord.
Jeg skulle have interviewet Søren til medlemsbladet.
Men fik i stedet meddelelsen om, at han var død.
Hvor trist kan det være?

Ib Pilegaard