Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Presseforhold i Vojens

Onsdag d. 7. marts 2007

Gode redaktioner,



Presseforholdene i Vojens Skøjtehal er desværre hverken tidssvarende eller tilfredsstillende – og det er meget vanskeligt for os at yde en ordentlig service for jer under de pressede slutspilskampe.

Dette gælder især, når Zulu sender live-transmission som på søndag.



Til denne kamp råder vi desværre ikke over et område i Vojens Skøjtehal, vi kan bruge som pressesektion, da den lille boks er optaget af elektroniske medier (TV2, P3 og Radio Globus).

I stedet har vi oprettet et presserum i tilbygningen bag langsiden modsat presseboksen. I lokalet er der skrivepladser, tv-billeder fra kampen, trådløs internet-opkobling samt lidt at spise og drikke. Ønsker I at følge kampen inde i hallen, er I naturligvis velkomne, og vi kan tilbyde jer adgang til det samme område som vores sponsorer og erhvervsklub-medlemmer. Der vil ikke være reserverede pladser inde i hallen, men altså adgang til sponsor-området. Desuden har vi i slutspillet lukket en mindre sektion bag det ene mål, for at tage trykket på pladserne. Dette område er afspærret indtil kampstart, og her er I naturligvis også velkomne.



Adgang til hallen er på pressekort gennem erhvervsklub-indgangen til venstre for hovedindgangen. På pressekort kan man også færdes i erhvervsklub-området og som beskrevet få adgang til det midlertidige presserum.



På samme måde er der kun begrænset plads til fotografer, som får svært ved at arbejde mellem de to spillerbokse, hvor Zulu ofte har mandskab siddende. Gældende for alle fotografer er, at I må hjælpes ad som gode kolleger og sørge for, alle kan arbejde undervejs. Der er ganske enkelt ikke mere plads, end der er.



Vi har været nødt til at sige, at vi indretter det sådan, at alle kan aflevere til redaktionen, og selvom det ikke nødvendigvis bliver under tilfredsstillende omstændigheder, burde det være muligt på denne måde for alle – bortset fra gæstende lokalradioer. Her kan vi ganske enkelt ikke finde en brugbar løsning på forhånd. Vi beklager meget!



Til fredag den 16. marts (4. semifinale) er presseboksen igen til rådighed. Vi har lavet nogle små ændringer, således at der er cirka 12 pladser til skrivende journalister/radio.

Følgende har fået reserveret sidde/arbejdsplads i boksen til alle kampe i Vojens i slutspillet:



JydskeVestkysten

Der Nordschleswiger

Radio Globus

Soenderjyske.dk

Nordjyske Medier

Kunsport.dk

DIU



Hvis du kommer til kampen, og skal skrive, bedes du derfor skrive til mig hurtigst muligt. Vi ønsker principielt ikke at køre med akkrediteringer, da det skal være så afslappet som muligt at arbejde ved SønderjyskE’s kampe, men netop derfor er det vigtigt at vide i særlige tilfælde, hvem der kommer, så vi kan fordele pladserne bedst muligt til de pressede kampe.



Vi håber, vi må få nogle gode og spændende kampe i Vojens Skøjtehal, glæder os til at se jer – og vil naturligvis gøre vores bedste for, at I får acceptable forhold!





Med venlig hilsen / Best regards



Jens



Jens Hveisel

Kommunikations- og marketingansvarlig



SønderjyskElitesport A/S

Stadionvej 5

6100 Haderslev

Tlf.: +45 74 52 14 99

Mob.: +45 41 28 34 74

Fax: +45 74 52 46 99

Email: jh@soenderjyske.dk

Web: www.soenderjyske.dk