Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Nye job på TV2 Sport

Søndag d. 20. maj 2007


PRESSEMEDDELELSE
Onsdag den 16. maj 2007


Stor ansøger-interesse for TV 2 SPORT

TV 2 SPORT A/S har oplevet en overvældende respons, siden selskabet for knap to uger siden offentliggjorde et større stillingsopslag i dagspressen.

Selskabet bag Danmarks nye sportskanal har konkret søgt journalistiske medarbejdere - herunder en redaktionschef, redaktionssekretærer, kommentatorer og reportere - samt medarbejdere til produktion, presse og programplanlægning.

”Vi har modtaget langt flere ansøgninger, end vi havde forestillet os. Interessen har ganske enkelt været enorm. Det er positivt, at så mange vil være med til at opbygge den nye sportskanal, men det betyder også, at vi er endt op med et stort felt af yderst kvalificerede ansøgere, som vi nu skal i gang med at granske nærmere”, siger projektdirektør Steffen Andersen-Møller, TV 2 SPORT.

Steffen Andersen-Møller forventer, at der går tre til fire uger, før alle aftaler er på plads. Han oplyser samtidig, at der på sigt bliver behov for yderligere medarbejdere.

TV 2 SPORT A/S udnævnte i sidste måned Claus Bretton-Meyer til administrerende direktør. Han tiltræder senere på året. Selskabet er desuden i færd med at ansætte en sportschef, som bliver ansvarlig for indholdet på TV 2 SPORT, den kommende HD-kanal TV 2 SPORT Ekstra samt sportsportalen tv2sport.dk.


For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Steffen Andersen-Møller, projektdirektør, TV 2 SPORT, mobil 20 23 91 03
Bo Andersen, presseansvarlig, TV 2 SPORT, mobil 31 60 88 98


TV 2 SPORT A/S er et joint venture-selskab ejet af MTG A/S og TV 2 | DANMARK A/S. Selskabet driver sportskanalen TV 2 SPORT og på sigt HD-kanalen TV 2 SPORT Ekstra. Derudover har selskabet ansvaret for sportsportalen www.tv2sport.dk.