Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Play The Game

Mandag d. 21. maj 2007

Kære kollega



Efter aftale med Steen Ankerdal gør jeg opmærksom på at Danske Sportsjournalister tilbyder sine medlemmer tilskud til at deltage i den 5. internationale konference Play the Game, som afholdes fra 28. oktober til 2. november 2007 i Reykjavik.



Play the Game ventes at samle 3-400 mediefolk, forskere og idrætsledere fra hele verden til debat om doping, korruption, livsstilsændringer og andre vanskelige udfordringer til moderne idræt. Talerlisten er langt fra komplet i skrivende stund, men vi har allerede nu tilsagn fra følgende hovedtalere: WADA’s formand Richard W. Pound, Islands præsident Ólafur Ragnar Grímsson, som også er bestyrelsesmedlem i Special Olympics, og gamle Play the Game-kendinge som dopingjægeren Sandro Donati, den britiske reporter Andrew Jennings og den argentinske anti-korruptionsfighter Mario Goijman.



Læs mere om konferencen og dens hovedtemaer på www.playthegame.org/2007



Play the Game byder både på



- dugfriske historier om international idrætspolitik til brug her og nu

- baggrundsviden og inspiration som rækker langt frem i tiden

- adgang til interviews og mulighed for at danne personlige netværk blandt førende internationale eksperter og meningsdannere

- spændende samvær med kolleger fra nær og fjern og ekskursion til nogle af Islands naturlige vidundere



Flyrejser til Island er blevet overkommelige i pris. Prisen på konferencedeltagelse er sænket væsentligt i forhold til tidligere år. Og med tilskud fra DS kan du få en klækkelig rabat. Bemærk at deltagergebyret er særligt lavt ved tilmelding inden 30. juni.



Sådan får du tilskud

Tilskuddene ydes efter de sædvanlige principper for DS-tilskud til efteruddannelse. Efter ansøgning dækker DS 50 procent af din egenbetaling af rejse, hotel og konferencegebyr. DS refunderer ikke udgifter der dækkes af arbejdsgiveren.



Ansøgning om tilskud sker ved at sende en email med rejsebudget og begrundelse til Danske Sportsjournalisters formand Steen Ankerdal ankerdal@mail.tele.dk



Udbetaling af bevilget tilskud fra DS sker ved at sende kopi af kvittering for udgifterne til Danske Sportsjournalisters kasserer, Flemming Olesen, Doktorvej 7, Gudumholm, 9280 Storvorde.



Vi håber at se mange danske kolleger i Island til faglig udveksling og festligt samvær.



Bedste hilsner



Jens Sejer Andersen

Sekretariatschef, Play the Game

------------------------------------------

Jens Sejer Andersen

Director/Sekretariatschef, Play the Game

c/o Danish School of Journalism/

Danmarks Journalistshøjskole

Olof Palmes Allé 11

DK-8200 Aarhus N

Denmark

office +45 70 27 55 77

cell phone +45 20 71 07 01

jens@playthegame.org

www.playthegame.org