Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Dramatisk kongres i AIPS

Onsdag d. 23. maj 2007


Dramatisk kongres i AIPS



Årets AIPS-kongres i Bregenz blev både den mest dramatiske og den bedst arrangerede i mange år.

Vore kollegaer i Østrig og Schweiz havde lavet et forarbejde, der lover godt for næste års EM-slutrunde i fodbold, hvis arrangørerne af Euro 2008 kan leve op til niveauet, som vore sportsjournalistkollegaer lagde.

Med centrum i det store moderne Festspielhaus Bregenz, der ligger med smuk udsigt over Bodensee, blev det begivenhedsrige dage med daglange, intense AIPS-møder, men også med interessante foredrag om sportsjournalistik i fremtidens digitale tidsalder, doping, OL i 2008, vinter-OL 2010, EM 2008 og fremtidige lege. En tur til Vaduz i det lille fyrstendømme i Liechtenstein bidrog til at gøre det til en mindeværdig AIPS-kongres.

Som følge af oprydningen efter den tidligere administration er AIPS' tidligere direktør Agnes Gergelyi blevet sagt op. Den beslutning blev konfirmeret på mødet i Executive komiteen først på ugen.

Da ansvaret for driften og personalet på daværende AIPS-kontor i Budapest lå hos generalsekretær Charles Camenzuli, blev konsekvensen af en hel dags drøftelser i AIPS, at et flertal på 13 af de 16 medlemmer fastslog, at generalsekretæren havde ”forsømt” at varetage sin opgave som AIPS-kontorets politisk ansvarlige chef.

Når man internt i eksekutivkomiteen kaldte det ”forsømmelighed” (negliance), hænger det sammen med, at generalsekretæren hævdede, at han ikke vidste, hvad der var foregået. Han kendte heller ikke noget til forbruget af de knap 175.000 dollars, der er brugt uden at der er afleveret bilag for pengene, og uden at ”forbruget” er blevet bevilget af Executive Comittee i AIPS.

Camenzuli sagde til eksekutivkomiteen og senere til kongressen, at han følte sig uskyldig – han var blevet holdt uden for de daglige beslutninger af tidligere AIPS-præsident Togay Bayatli og tidligere direktør Agnes Gergelyi. Bayatli har skriftlig forklaret, at han ikke vidste, hvad der foregik, og at ansvaret lå hos direktøren og kontoret i Budapest. Gergelyi har mundtligt og skriftlig erklæret, at hun handlede efter præsident Bayatlis ordrer, og at hun iøvrigt ikke var regnskabskyndig.

Den trio, der altså både formelt og reelt stod i spidsen for AIPS frem til præsidentvalget i 2005 og den efterfølgende oprydning, beskyldte altså indbyrdes hinanden for at have ansvaret for den skandale, det er, at der er et hul i pengekassen på cirka en million kroner.

Penge, som det nuværende formandsskab har erkendt, må afskrives som tabt!

Da direktør Agnes Gergelyi er fyret uden fratrædelsesgodtgørelse, og da præsident Bayatli er afgået som præsident, indgav Camenzuli efter hårdt pres sin afsked. Men han fik lov at gøre arbejdet med 2007-kongressen færdigt, fordi han havde deltaget i alle forberedelser.

Derfor fik kongresdeltagerne ved åbningen onsdag den 16. maj en kort skriftligt meddelelse om, at generalsekretæren havde besluttet at træde tilbage, fordi han følte sig medansvarlig for de fejl, der var gjort i den tidligere ledelse i 2005. I praksis ville Camenzuli stoppe efter Bregenz-kongressens sidste møde.

Det var en beslutning truffet af menneskelige hensyn, fordi generalsekretæren havde arbejdet i mere end 15 år for AIPS.

Men den var også absurd, fordi Camenzuli tidligere var kasserer i AIPS og dermed tilbage fra midten af 1990’erne var ansvarlig for AIPS’s finanser og derfor burde vide alt om, hvad pengene blev brugt til. Og det var en beslutning, som AIPS-præsident Gianni Merlo fortrød, da Camenzuli på kongressens sidste møde fik ordet – og meddelte, at han trak sig tilbagetræden tilbage.

De indforskrevne ”jublere” klappede i hænderne, mens flertallet var målløse og eksekutivkomittéen, anført af Merlo, sad stumme, stive og chokerede over et aftale-brud, der var et rent bagholdsangreb.

I den efterfølgende kaffepause fik Camenzuli læst teksten af en rasende AIPS-præsident, og da mødet blev genoptaget, konfirmerede generalsekretæren så sin tilbagetræden. Basta.

Tilbage står diskussionen om, hvorvidt Togay Bayatli skal have frataget titlen som ærespræsident i AIPS. Spørgsmålet blev rejst i eksekutivkomiteen, men ikke besvaret. I den sidste ende er det dog også kongressen, der skal træffe den beslutning, og den vil i givet fald være lige så dramatisk, som det var at presse generalsekretæren til at forstå sit ansvar og træde tilbage.

Generalsekretær-debatten kom til at tage tiden og opmærksomheden fra andre ting – bl.a. at regnskabet ikke var godkendt af de folkevalgte revisorer!

Det var sammen med generalsekretær-balladen årsag til, at de to revisorer fra Schweiz og Danmark (Hunger og Ankerdal) meddelte præsidenten og kassereren, at de trådte tilbage.

Problemet vil sandsynligvis blive løst post festum, fordi der havde været problemer med at få regnskabet færdigt til tiden.

Samlet viste regnskabet et overskud på 27.668 CHF før ekstraordinære udgiftsposter på 121.680 CHF, så året 2006 med en række unormale omkostninger til revisor, advokat, flytning af kontor fra Budapest til Lausanne m.m. gav et underskud på 94.000 CHF – små 700.000 kroner. Dermed blev AIPS’ formue reduceret fra 877.481 til 783.469 CHF.

Ifølge kasserer Jorge Ribeiro er der dog allerede rettet op på tabet i de første måneder af 2007 i kraft af sponsoraftaler og andre indtægter.

Med de senest godkendte lande er AIPS oppe på 152 medlemslande, og det gav sig også udslag i en rekordstor deltagelse i kongressen i Bregenz. Den var vokset 40% i forhold til sidste års kongres i Doha.

Det er et problem, der gør, at AIPS er nødt til at lave en ny procedure for valg af kongres-værtsbyer. Men det var ikke smart af den ellers politisk behændige fpræsident Merlo, at han ikke havde sat den eneste officielle ansøger til værtsskabet i 2009, nemlig Antalya i Tyrkiet, på dagsordenen.

Interessen fra Madrid, Rom, Abu Dhabi m.fl. er foreløbig kun uofficiel, men analysen af kommende ansøgninger skal fremover laves af finanskomiteen, som derefter indstiller kandidaterne til eksekutiv-komiteens og kongressens valg.

I 2008 holdes kongressen i Beijing et par måneder før OL.


Danmark og Norge udvandrede fra UEPS-møde

Den europæiske kongres, holdt i forbindelse med AIPS-kongressen i Bregenz i Østrig, udviklede sig til en skandale, der fik Danmark og Norge til at udvandre i protest.
Ud af den blå luft dukkede der nemlig et forslag op fra Executive Board om, at man her og nu skulle stemme om at oprette et UEPS-kontor i Bruxelles.
Statutterne foreskriver, at forslag skal være fremsat skriftligt tre måneder før kongressen.
Det var den polske UEPS-præsident Jerzy Jakobsche og hans fæller ved højbordet klar til at negligere. For dem var det magtpåliggende, at UEPS får et "hjemsted" snarest, således at man får "Legal Status", så man er officielt registreret og kan have formalia i orden til eksempelvis at modtage støtte fra UEFA og andre organisationer, som har vist interesse i at skyde penge i UEPS.
De belgiske sportsjournalister er i færd med at flytte ind i en ny bygning i Bruxelles, og deres repræsentant, Rik Lamoral, havde fremsat et tilbud om, at UEPS kunne have postadresse på kontoret, og for et symbolsk beløb a 300 euro pr. måned få sekretærhjælp fra den belgisk ansatte på kontoret.
Forslaget var så nyt, at end ikke Executive Board var informeret om det. Kun Jakobsche, Lamoral og kasserer Yannis Daras var bekendt med det.
Steen Ankerdal protesterede på det kraftigste, idet han anfægtede lovligheden af at fremsætte et forslag på denne måde. Det forelå end ikke på skrift, men blev blot læst op.
Men ikke kun formelt - også moralsk gik han til angreb på at styre en organisation på denne, udemokratiske måde.
Han understregede, at Danmark under ingen omstændigheder ville deltage i en sådan afstemning. Vi hylder det princip, at man på forhånd får tid til at sætte sig ind i de beslutninger, der skal stemmes om.
Og der er mange spørgsmål, der skal besvares, inden man kan engagere sig i et kontor i Bruxelles - eller et andet sted.
Hvad skal vi bruge et kontor til? Kan formandens hjemadresse ikke være UEPS's ?
Hvorfor tager vi ikke imod et tilbud om at få hjemsted i Lausanne, hvor AIPS får sit nye kontor ? Uden udgifter.
Vi havde ikke haft mulighed for at diskutere det i vor egen bestyrelse hjemmefra. Og vi fik end ikke en 10 minutters pause til at konferere.

Debatten blev overophedet, og til sidst tog vi konsekvensen og forlod UEPS-kongressen, da man fra Executive Boards side forsøgte at trumfe en afstemning igennem, ved først at stemme om lovligheden af at lave en afstemning, og derpå ved at stemme om det konkrete forslag.
Norges repræsentant, Tom Grønvold, sluttede sig både talemæssigt og handlemæssigt til os og forlod også kongressen, hvorpå de resterende vedtog at oprette et kontor i Bruxelles.
Island, Finland og Sverige stemte som de eneste imod, en stribe undlod at stemme, men flertallet trumfede beslutningen igennem.

Efterfølgende følte Rik Lamoral sig ydmyget af Steen Ankerdal over at være afvist på den måde fra dansk side. Steen måtte forklare ham, at der slet ikke var bad feelings fra vores side over for ham og det belgiske forslag. Det var fremsat i den bedste mening, og det påskønnede vi. Men han måtte så også lige have en belæring om, hvordan det er, vi betragter den demokratiske proces.

Anderledes var det med den polske præsident Jerzy Jakobsche, som under den afsluttende middag frisk og frejdigt intervenerede den nordiske gruppe og kaldte på fred og fordragelighed.
- Nu skal vi se fremad, og arbejde i fælles interesse, fellow comrades.
Det fik norske Tom Grønvold til at give ham så klar besked, at det må have ramt både dybt og inderligt.
- Du har ingen venner her. Vi er færdige med UEPS så længe, du er præsident. Vi er fundamentalt uenig med dig og dit styre, og kan under ingen omstændigheder arbejde sammen med jer.

Dermed har vi for alvor understreget den nordiske enighed, der også kom til udtryk på den nordiske kongres i Ronneby i Sverige tidligere på måneden: UEPS er et overflødigt organ, som det fungerer nu.
Vi ser intet formål i at spilde tid på at være med i det forum, specielt fordi vi gennem AIPS stadig føler, der er langt større mulighed for at blive hørt, og sætte præg på den udvikling, der naturligvis skal ske til fælles gavn for alle sportsjournalister og vores branche.

Det var i øvrigt en festlig afslutningsmiddag på kongressen i Bregenz, vi var til.
Vi tog gravøllet vedrørende UEPS med ved samme lejlighed.
Og det smagte slet ikke bittert.

Steen Ankerdal og Fl. Olesen