Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Debatmøde

Onsdag d. 6. juni 2007



Invitation:

Boglancering og debat

om den danske fitness-sektor


Mød Søren Møller, DGI, og Rasmus Ingerslev, fitness dk, i debat om fitness og forening

13. juni kl. 12.00 hos idrættens Analyseinstitut, Kanonbådsvej 12 A, 1437 København K



Danskerne dyrker fitness som aldrig før. Omkring 380.000 danskere er medlem af et kommercielt fitness-center, og noget tyder på, at flere medlemmer og flere centre er på vej. Idrættens Analyseinstitut har over det seneste år gennemført et omfattende stykke research om den voksende danske kommercielle fitness-sektors økonomi, organisering og historiske forudsætninger.



Inden for de kommende uger udgiver vi to publikationer, som vil bidrage med ny viden på området:



Fra muskelmasse til massebevægelse – indblik i den kommercielle fitness-sektors historie

Bogen af Kasper Lund Kirkegaard giver et nuanceret indblik i den kommercielle fitness-sektors ukendte og underholdende historie. Bogen fortæller om de historiske forudsætninger for nutidens fitness-sektor. Samtidig diskuterer den de væsentlige udfordringer, som den kommercielle købeidræt stiller den traditionelle danske foreningsidræt over for.



’Overblik over den danske fitness-sektor – en undersøgelse af danske fitness-centre’

(vedlagt). Rapporten giver for første gang et overblik over en række nøgletal for den danske fitness-sektor. Materialet bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt landets fitness-centre samt perspektiverende udenlandske tal.



I forbindelse med lanceringen af bogen fortæller forfatteren, Kasper Lund Kirkegaard fra Idrættens Analyseinstitut, om den kommercielle danske fitness-sektor. Derefter har vi bedt to af de vigtigste aktører inden for træningskulturen i Danmark diskutere fremtidens udfordringer på fitness-området:



Mød:

Rasmus Ingerslev, direktør for landets største fitnesskæde, fitness dk, ejet af Parken Sport & Entertainment

Søren Møller, formand for Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DG), der for tiden med stor succes satser på at gøre moderne træningskulturhuse til en naturlig del af det danske foreningsliv.



Af hensyn til den begrænsede plads er forhåndstilmelding pr. email til henrik.brandt@idan.dk nødvendig senest den 10. juni.



Med venlig hilsen



Henrik H. Brandt
Direktør

Idrættens Analyseinstitut
Kanonbådsvej 12A
1437 København K

Tlf.: +45 32 66 10 30
Mob.: +45 29 21 09 72