Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Studievært på TV2 SPORT

Tirsdag d. 17. juli 2007


Tina Müller forlænger med TV 2 SPORT



TV 2 SPORT har ansat 29-årige Tina Müller i en permanent stilling som studievært.



Med fastansættelsen af Tina Müller kan seerne glæde sig til fortsat at opleve den populære vært i bl.a. det direkte studieprogram TV 2 SPORTCENTER. Her har hun siden kanalens start den 11. april været med til at servere sportsnyheder og kæde live-begivenheder sammen med optakter, analyser og interviews.



Tina Müller har en bachelorgrad i dansk og læser Kommunikation på overbygningen på Københavns Universitet.



Før TV 2 SPORT arbejdede Tina Müller for Viasat Sport, hvor hun blandt andet var studievært på programmerne SportPlus og Fodbold Fredag, samt reporter på SAS Ligaen. Hendes store passion er fodbold, som hun selv har udøvet i 14 år, og hun har desuden været aktiv i både svømning, badminton, squash og tennis.



- Som vært på TV 2 SPORTCENTER er Tina med til at give kanalen et ansigt udadtil, og vi er glade for at have hende med på holdet. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at hun bliver et aktiv for os i den videre opbygning af TV 2 SPORT. Vi arbejder i øjeblikket på at engagere flere værter og andre journalistiske medarbejdere, som vi forventer at kunne præsentere om kort tid, siger projektdirektør Steffen Andersen-Møller.



Udover Tina Müller har TV 2 SPORT ansat Claus Elming og Jeppe Horskjær som faste værter. Desuden er Ulla Essendrop og Henrik Skovgaard tilknyttet kanalen som studieværter på TV 2 SPORTCENTER.





For yderligere oplysninger kontakt venligst:



Steffen Andersen-Møller, projektdirektør, TV 2 SPORT A/S, mobil 20 23 91 03

Bo Andersen, pressechef, TV 2 SPORT A/S, mobil 31 60 88 98



TV 2 SPORT A/S er et joint venture-selskab ejet af MTG A/S og TV 2 | DANMARK A/S. Selskabet driver sportskanalen TV 2 SPORT og på sigt HD-kanalen TV 2 SPORT Ekstra. Derudover har selskabet ansvaret for sportsportalen www.tv2sport.dk.