Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Fight Night på TvDanmark 1

Torsdag d. 26. oktober 2000

Pressemeddelelse
Onsdag den 25. oktober 2000


- ”Fight Night” på TvDanmark 1 -
Super-Brian bokser sin professionelle kamp nummer 60 mod Andy Sample
fredag den 3. november i en direkte transmission fra K.B. Hallen

Fredag den 3. november kl. 19.30 blændes der endnu en gang op for underholdende boksning, når TvDanmark 1 Sporten transmitterer direkte fra til K.B. Hallen, hvorfra Bettina Palles boksere vil servere boksning i topklasse. Seerne kommer bl.a. til at opleve Super-Brian, Thomas Damgaard, Mads Larsen, Johnny Bredahl, Mikkel Kessler, Dennis Holbæk, Frank Olsen, Simon Welms, Rudy Markussen og mange, mange andre.

Senest den populære danske sværvægter, Brian Nielsen, ”jubilerede”, var den 18. juni 1999 i Vejle, hvor han i sin boksekamp nr. 50 led et fatalt nederlag til den fysisk stærke amerikaner Dick Ryan. Resultatet af den kamp er i amerikanske fagblade, presse- og TV-medier omtalt som en sejr til Dick Ryan på TKO (teknisk knock-out) og uden nogen omtale i øvrigt af Brian Nielsens dehydrering. Sejren bragte Dick Ryan ind i billedet som en mulig modstander til Mike Tyson og har derfor hidtil umuliggjort en revanchekamp mellem Dick Ryan og Super-Brian.

Denne mulighed er nu til stede, idet Dick Ryan, der er utrolig bevidst om værdien (i dollars) af hans sejr over Brian Nielsen, omsider har accepteret igen at bokse Super-Brian i Danmark. Denne kamp kommer formentlig til at finde sted fredag den 1. december.

Men inden den kamp skal Brian dog først møde den amerikanske hardhitter, Andy Sample, der har bokset 26 professionelle kampe, hvoraf en er endt uafgjort og kun én er tabt. Sample, der kommer til Danmark på mandag, er i dag fuldblods sværvægter med en kampvægt på 108 kilo, hvilket er næsten det samme som Brian Nielsen vejer.

Super-Brian er selv med til at afgøre, om han får sin revanchekamp mod Dick Ryan. Kun en overbevisende indsats – og en sejr – vil give ham og kampen ”det blå stempel”.

Kommentatorer: Søren Søndergaard og Jørgen Herbert.
I studiet: Hans Henrik Palm og Lisbeth Janniche.

Pressebilleder kan hentes på billednettet: www.billednet.netlink.dk

For yderligere oplysninger kontakt venligst:
TvDanmarks presseafdeling, Johnny Jensen, tlf.: 32 69 96 73.