Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Konference

Torsdag d. 25. oktober 2007

Til redaktionen



En række danske og internationale arena- og stadioneksperter bidrager med ny viden og konkrete erfaringer, når Idrættens Analyseinstitut den 27. november sammen med Lokale- og Anlægsfonden, Center for Idræt og Arkitektur og Sport Event Danmark (tidl. Idrætsfonden Danmark) arrangerer konferencen Sportens nye arenaer – feber eller forretning?’’ på Kunstakademiets Arkitektskole på Holmen i København.



Formålet med konferencen er at belyse såvel de økonomiske som de byplanmæssige og idrætslige aspekter af de store prestigebyggerier, som for tiden står på tegnebrættet mange steder i Danmark og nabolandene. Professionaliseringen af idrætten og underholdningsindustrien og behovet for samlende oplevelser driver byggeplanerne frem, men erfaringerne fra ind- og udland viser i høj grad, at der ofte er en regning, som skal betales, og en idrætslig hverdag, som skal hænge sammen, hvor dragende de prestigefyldte bygningsværker end måtte være.



Konferencens titel ’Sportens nye arenaer – feber eller forretning?’ er valgt, netop fordi den aktuelle voldsomme fokus på store opvisningsanlæg i en lang række danske kommuner bygger på en blanding af angst for, at nabobyen kommer først, og oppustede forventninger til økonomien i sport og kultur på den ene side – og et reelt behov for moderne samlingspunkter og oplevelser inden for kultur og underholdning på den anden side.



Konferencen henvender sig til en bred palet af politikere, administratorer fra kommunernes idrætsafdelinger, arenaoperatører, bygherrer, medier, arkitekter, byplanlæggere, forskere, eventorganisationer, professionelle sportsklubber, idrætsorganisationer og andre med interesse for det største byggeboom i dansk idrætsbyggeri siden 1970’erne.



Presseakkreditering skal ske pr. mail til undertegnede senest den 13. november.



Bemærk også, at vi forventer at få nogle af Europas førende arena- og stadioneksperter til København allerede den 26. september til et seminar om arenadrift for operatører og bygherrer.



Læs omtale af arrangementet her: http://www.idan.dk/Nyheder/463arenakonference.aspx

Læs Idans nyhedsbrev med omtale af konferencen her: http://www.idan.dk/~/media/Nyhedsbrev/Nyhedsbrevpdf/Nyhedsbrev14.ashx





Med venlig hilsen



Henrik H. Brandt
Direktør

Idrættens Analyseinstitut
Kanonbådsvej 12A
1437 København K

Tlf.: +45 32 66 10 30
Mob.: +45 29 21 09 72