Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Husk kontingent

Søndag d. 11. november 2007


Kontingent - få det klaret straks

Så er årets kontingentopkrævninger sendt af sted fra kassereren, og derfor denne opfordring:
Sørg nu for at tage affære straks, så vi ikke skal ligge med en længere liste over restanter.
Og få venligst anført tydelig indbetalings-data, så vi kan godskrive dig din indbetaling, og ikke skal være i tvivl om, hvem pengene kommer fra.
Det er både irriterende og tidkrævende, når der skal anvendes megen opmærksomhed på den del af jobbet.
For der er såmænd arbejde nok, især fordi såvel DS-kort som AIPS-kort udløber ved årets udgang, og skal fornyes.

For at gøre det klart, så lige denne opsummering vedrørende kortene

DS-KORT (det røde, Dannebrogs-farvede, som er fuldt gyldigt til alle hjemlige arenaer)

Kortet fornyes automatisk, hvis man er i besiddelse af det kort, der er nugældende for 2006-2007.
Så snart, man er registreret som betaler af kontingent for 2008, får man (formentlig medio januar) tilsendt det nye kort, gældende for 2008-2009.
Det vil være påtrykt de samme data, og være forsynet med det samme foto, som det nuværende - med mindre man har ønsker om at få foretaget ændringer.
Skal data ændres, eller foto udskiftes, skal man fremsende relevante oplysninger/nyt foto til undertegnede.
De, som ikke måtte have et DS-kort, skal fremsende data (navn og arbejdsplads) samt to fotos til undertegnede. Så vil de få tilsendt kortet på lige fod med alle øvrige i januar.

AIPS-KORT (det blå-hvide, internationale kort, som kan være nødvendigt til udenlandske arenaer)

Kortet udstedes kun, hvis man fremsender anmodning om at få det, og igen kun, hvis man har betalt sin 2008-kontingent.
Man skal gå ind på denne side under AIPS-ikonet, udfylde det skema, der ligger her, og fremsende det i udfyldt stand til undertegnede, sammen med to nye fotos.
Bestyrelsen har besluttet at betale de 30 dollars, hvert kort koster, for den kommende periode.
Kortet udfærdiges i Italien, og der kan være varierende ventetid, ofte fem-seks uger, så ryk venligst ikke for det, når man har ansøgt. Det fremsendes, så snart det er klart.
Det nugældende AIPS-kort for 2006-2007 vil vanen tro være gangbart også ind i 2008, indtil det nye kort foreligger. Det kan blive februar, inden de første kort er fremme.

Er der uklarheder, så kontakt undertegnede

Flemming Olesen
kasserer
Doktorvej 7, Gudumholm
9280 Storvorde

tlf. arb. 99 35 33 45 / mobil 40 52 15 20 / prv. 98 31 60 30

mail: flemming.olesen@nordjyske.dk