Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Debatmøde om doping

Onsdag d. 14. november 2007


Doping i den moderne motionskultur
Debatmøde den 10. december 2007 kl. 17:00-18:30
Vartov, Store Sal, Farvergade 27, 1463 København K

DOF Hovedstadens Oplysnings Forbund inviterer til debatmøder om brug af doping i forbindelse med styrketræning i motionscentre.
I oktober 2007 foretog den amerikanske narkotikabekæmpelsesorganisation, DEA, en række razzia i flere lande verden over for at stoppe den illegale handel med dopingstoffer som anabole steroider. Også i Danmark har politiet sporet modtagere af de illegale stoffer, hvoraf nogle bliver produceret i Kina.
Flere fitnesscentre og brancheorganisationen DFHO (Dansk Fitness og Helse Organisation) har indgået samarbejdsaftale med Anti Doping Danmark om flere dopingtest i de centre, som er med i ordningen. DGI formulerede i december 2006 en ny antidoping politik, hvor foreninger, der har gentagne positive dopingtest, risikerer at blive ekskluderet fra DGI.
Men er eksklusion det eneste redskab, der skal tages i brug for at forebygge at unge mænd begynder at skyde anabole steroider ind i kroppen?
Kunne et andet redskab være at gå i dialog med de unge mænd om, hvorfor en større krop er så vigtig, at de er parate til at handle med illegale stoffer og udsætte sig selv for meget ubehagelige bivirkninger, timevis med styrketræning, diæter og ture op på vægten?


Ordstyrer og oplægsholdere

Bo Vestergård Madsen, udviklingschef, DOF Hovedstadens Oplysnings Forbund

Fitnessbranchens holdning til brugen af anabole steroider i fitnesscentrene
Rasmus Ingerslev, direktør fitness.dk og ADD’s bestyrelse og DFHO’s bestyrelse.

DGI’s dopingpolitik og handlemuligheder
Søren Riiskjær, Idrætspolitisk chef, DGI

Anti Doping Danmarks indsats til forebyggelse af motionsdoping
Jacob Berget, oplysningskonsulent, Anti Doping Danmark

Den praktiserende læges muligheder for behandling
Charlotte Bøving, praktiserende læge, tidl. elitesportsudøver

Forebyggelse, dialog med brugerne og offentlig debat
Alice Riis Bach, Forfatter og freelancer

Gratis adgang