Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Husk forslag til Årets Sportsjournalist

Onsdag d. 5. december 2007

Danske Sportsjournalister åbner hermed for indstillinger til prisen som "Årets Sportsjournalist", der hædres på generalforsamlingen onsdag den 5. marts 2008.

Sidste frist for indsendelse af indstillinger er mandag den 7. januar, og da listen over kandidater offentliggøres og skal godkendes af bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 9. januar 2008, vil der ikke være mulighed for indstillinger efter denne dato.

Alle indstillinger skal sendes til sekretær Tommy Poulsen.
Helst på mail:
tommy.poulsen@horsens-folkeblad.dk

Der kan dog også sendes indstillinger med fodpost til:
Tommy Poulsen
Skovparken 16
8783 Hornsyld

Danske Sportsjournalister udarbejdede for flere år siden nye kriterier for valget af Årets Sportsjournalist.
Lad os lige genopfriske disse kriterier:

Foreningen Danske Sportsjournalister hylder hvert år i forbindelse med foreningens generalforsamling i marts "Årets Sportsjournalist".

Titlen gives, efter indstilling fra medlemskredsen og efter afstemning i foreningens bestyrelse, til et eller flere medlemmer, der siden den foregående generalforsamling har udmærket sig ved en opsigtsvækkende og betydende journalistisk indsats i ord eller billeder, og som gennem sin præstation har skabt respekt om dansk sportsjournalistik samt højnet branchens anseelse og troværdighed.

Da der er tale om en påskønnelse for en særlig indsats i det forudgående år, kan prisen godt tilfalde et eller flere medlemmer, der tidligere er blevet hyldet som "Årets Sportsjournalist".

Kun medlemmer af Danske Sportsjournalister kan indstille kandidater til Årets Sportsjournalist, og kun medlemmer af Danske Sportsjournalister kan vælges som Årets Sportsjournalist.

"Årets Sportsjournalist" hædres på generalforsamlingen onsdag den 5. marts 2008.

Prisen tilfaldt på generalforsamlingen 2007 Lars Werge fra Ekstra-Bladet.