Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Akkreditering Vejle-FC Midtjylland

Mandag d. 3. marts 2008



Akkreditering på Vejle Stadion
I forbindelse med flytning til det nye Vejle Stadion har vi indført akkreditering til samtlige Vejle Boldklubs hjemmekampe i Viasat Divisionen og landspokalturneringen.

Akkreditering
Følgende medier er automatisk sikret én presseplads på Vejle Stadion i sæson 07/08:
Trykte medier
Vejle Amts Folkeblad (2. pladser)
Horsens Folkeblad
Elektroniske medier
Radio VLR
Har et af de ovennævnte medier ønske om yderligere plads i presseafsnittet så kontakt Vejle Boldklubs kommunikationsmedarbejder Henning Jepsen på telefon 76 90 75 07 eller på email: hj@vejle-boldklub.dk senest to dage før kampdagen kl. 12.00.
Alle øvrige medier skal akkreditere sig til kommunikationsmedarbejder Henning Jepsen på email: hj@vejle-boldklub.dk herefter vil Vejle Boldklub melde tilbage på akkrediteringen via email senest to dage før kampen kl. 12.00.
Ved akkreditering bedes du oplyse navn, medie og medietype (radio, tv, fotograf eller skrivende).
Kun akkrediterede journalister får gratis adgang til Vejle Boldklubs hjemmekampe og Vejle Stadions pressefaciliteter.

Presseparkering
Presseparkeringspladser forefindes – som tidligere - på det grønne areal overfor det gamle stadion/tennisbanerne.

Adgang til presserum og pressepladser

Journalister og fotografer skal benytte indgang B på Lokal-Bladet Budstikken Tribunen. Når du er kommet ind på stadion, skal du gå til højre under tribunen for at komme til presserummet. I presserummet vil der være arbejdspladser.
Pressefotografer vil få udleveret presseveste i presserummet, hvor de skal afleveres igen. Der vil kun være adgang til banen for fotografer iført presseveste.

Fra presserummet går journalisterne til venstre og ud på tribunen, hvor der er pressepladser på de to bagerste rækker midt for banen. Fotograferne går til højre og bliver ledet gennem spillertunnellen ud til banen. På pressepladserne vil der være trådløst internet.

Efter kampen vil der være mixed zone i spillertunnellen ved de to holds omklædningsrum. Vejle Boldklubs omklædningsrum vil være lukket for journalister, men kommunikationsmedarbejder Henning Jepsen vil være behjælpelig i forhold til interviews.

Inden kampen vil der ikke være adgang for pressefolk i VIP-loungerne, men i pausen er du meget velkomne til at komme ind og få en kop kaffe eller en vand. Forfriskninger vil ligeledes blive serveret i presserummet.

Kontaktperson
Henning Jepsen
Kommunikationsmedarbejder
Tlf. 76 90 75 07
Mobil. 20 76 65 73
E-mail: hj@vejle-boldklub.dk