Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Rønbøg afløser Dresling

Onsdag d. 5. marts 2008

Lars Rønbøg er et nyt ansigt i Danske Sportsjournalisters ledelse. Han blev valgt som PF-suppleant til bestyrelsen på dagens generalforsamling, og da suppleanterne deltager i det daglige arbejde, kommer Rønbøg i arbejdstøjet med det samme.
Hans første opgave bliver at arbejde videre med det forslag, som Birger Vogelius fremlagde på generalforsamlingen, nemlig en modernisering af hjemmesiden.
Siden starten i maj 1999 har DS satset på, at hjemmesiden skulle være baseret på informationer til målgruppen, nemlig DS' medlemmer, men Birger Vogelius foreslog, at vi skulle gøre mere ud af et nyt design, så der blev bedre billedmuligheder på hjemmesiden.
Lars Rønbøg og manden bag den tekniske del af hjemmesiden Lars Juul Nielsen fremlægger et forslag til, hvordan DS kan realisere Birger Vogelius' forslag på næste bestyrelsesmøde, som er fastsat til onsdag den 7. maj.

Lars Rønbøg afløser Jens Dresling, der har været med i bestyrelsesarbejdet i fem år.
Han har lavet et stort stykke arbejde omkring fotokurser og har udarbejdet den danske sportsshooter, der giver vink om danske sportsarenaer på DS' hjemmeside.
Dresling har fået andet arbejdsområde og kan ikke afse tid til at være med i det daglige arbejde, men fortsætter med at opdatere den danske stadionguide, som du finder på forsiden af hjemmesiden, og er fortsat parat til at være en arbejdskraft i bestyrelsen.

Flemming Olesen, Hanne Højer, Tommy Poulsen og Mads Wehlast blev genvalgt til bestyrelsen.

Maja Rosager og Dan Philipsen blev genvalgt som suppleanter.

Hans Jensen nyvalgtes som revisor i stedet for Niels-Christiansen, der ikke ønskede at fortsætte af helbredsmæssige årsager.
Jørgen Herbert blev genvalgt.
Flemming Thor Madsen valgtes som ny revisorsuppleant.