Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Møde med Morten Olsen

Torsdag d. 6. marts 2008

Til sportsredaktionen

Formiddagsmøde mandag den 17. marts.


Vi har hermed fornøjelsen at invitere dig til et formiddagsmøde med blandt andet landstræner Morten Olsen.



En række medier tilbydes mulighed for at tilmelde to deltagere, mens de øvrige medier kan tilmelde én deltager. Det fremgår nederst i denne mail, hvordan deltagerantallet er fordelt. Begrænsningen skyldes praktikken og muligheden for en realistisk debat under de pågældende punkter.



Baggrunden er den store interesse, der blandt fodboldjournalister blev udtrykt for et møde med DBUs landsholdstrænere omkring spilfilosofi og spillestil i forbindelse med udgivelsen af DBUs spillestils DVD sidste år.



Det er tilsvarende vores opfattelse, at det med baggrund i DBUs store, sportslige satsninger i disse år er væsentligt, at vi gennem dette formiddagsmøde forsøger at sikre, at I som vores primære interessenter blandt medierne får størst mulig viden om fodboldforbundets sportslige målsætninger.



Vi vil samtidig benytte formiddagen til at skitsere og drøfte vores interview-koncept og –muligheder omkring landsholdet. Dette koncept blev senest drøftet med bestyrelsen i Danske Sportsjournalister forud for VM-slutrunden i 1998, og er siden blevet løbende justeret.



Vi afslutter med frokost, hvorefter der klokken 14.00 er pressemøde med nomineringen af truppen til venskabslandskampen Danmark-Tjekkiet.



Dermed forestiller vi os følgende program:





09.00: Morgenbrød



09.30: Introduktion af talentudvikling og spilfilosofi

Deltagere fra DBU: Landstræner Morten Olsen, assistenttræner Peter Bonde, U/21-

landsholdstræner Keld Bordinggaard, træneruddannelseskonsulent Peter Rudbæk og

generalsekretær Jim Stjerne Hansen samt undertegnede.



11.00: Pause



11.15: Interview-koncept under landsholdssamlinger og i.f.m. landskampe

Deltagere fra DBU: Landstræner Morten Olsen og undertegnede.



12.30: Frokostbuffet



14.00: Pressemøde – nominering af landsholdstrup Danmark-Tjekkiet

Deltagere fra DBU: Landstræner Morten Olsen og undertegnede.





Tilmelding:



Per mail til Jacob Wadland: jwad@dbu.dk - senest onsdag den 12. marts klokken 15.00. Af praktiske årsager bliver denne deadline fastholdt stringent!



Jeg er fra Steen Ankerdal opmærksom på, at den korte varsel samt ugedag kan give problemer for nogle af jer, men det er med forståelse fra Danske Sportsjournalister, at vi på grund af den interne koordinering her i DBU fastholder ovenstående dato.




Deltagere:





To deltagere:



Følgende medier inviteres med mulighed for at deltage med gerne dets sportsredaktør samt ledende fodboldskribent/-reporter alternativt ledende fodboldskribent/-reporter med ledende fodboldjournalist:



Berlingske Tidende, BT, Danmarks Radio, Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, Politiken, Ritzaus Bureau, TV2 og Viasat Sport.



Én deltager:



Følgende medier inviteres med mulighed for at deltage med enten dets sportsredaktør eller ledende fodboldskribent/-reporter:



24 timer, bold.dk, Fyens Stiftstidende, Horsens Folkeblad, Jyske Vestkysten, MetroXpress, Nordjyske Medier, Nyhedsavisen, Tipsbladet og Århus Stiftstidende.



Derudover er formand for Danske Sportsjournalister, Steen Ankerdal, og fotograf Per Kjærbye inviteret.



Med venlig hilsen,

Dansk Boldspil-Union



Lars Berendt,

kommunikationschef