Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Interessant møde med Morten Olsen

Mandag d. 17. marts 2008

DBU var i dag vært ved et interessant møde med Morten Olsen på DBU-Allé i Brøndby.
Det var et uformelt møde, hvor 21 sportsjournalister fik lejlighed til at stille spørgsmål til landstræneren, og hvor et af temaerne også var pressemøderne omkring landskampene.
- Danmarks landshold er kendt for en langt større åbenhed over pressen, og så længe det ikke bliver misbrugt, og så længe vi viser professionel respekt for hinandens arbejde, har vi ingen planer om at lave om på denne åbenhed, sagde Morten Olsen.
- Der er en tendens til flere lukkede træninger hos andre nationer, men det er ikke, hvad vi vil. Vi har vidt forskellige interesser, men vi vil gerne have omtale af vort hold, og vi lukker kun træningen, når det handler om emner, der giver os bedre mulighed for at vinde fodboldkampe.
- Vi vil gerne have mange tilskuere til vore træninger og ser frem til at træne i Silkeborg på søndag. Der var flere tusinde i Silkeborg sidst, vi trænede på banen, sagde landstræneren.

Allan Pedersen spurgte, om der var mulighed for at tale med landstræner og spillerne efter træningen.
- Spillerne skal ikke stå og fryse, så det er udelukket, men jeg stiller mig gerne til rådighed, sagde Morten Olsen.
Allan Pedersen foreslog også at holde et pressemøde på hotellet, inden spillerne går ud til den første træning.

Lars Berendt var åben over for et ønske om alternative steder til pressemødet, når vejret er dårligt.
Morten Olsen har ændret træningstider nogle gange, men tager hensyn til, at det giver pressen mulighed for at få besked om ændringen, især hvis der er tale om en fremrykning.
Lars Berendt nævnte muligheden for at orientere pressen via sms-beskeder, men henviste i første omgang til sidste melding på hjemmesiden.
Der kan være tale om både tidsmæssige ændringer og geografiske ændringer, f.eks. når træningen er blevet flyttet fra Vedbæk til Helsingør på grund af baneforholdene.

- Vi er blevet skudt i skoene, at vi ikke kan tåle kritik. Det er ikke rigtigt. Det er noget, vi må finde os i., Det ved vi alle sammen. Når andre nationer har valgt at lukke træningen af for pressen, skyldes det, at spillerne er blevet trætte af løgnehistorier og af at blive fejlciteret. Det Vi kan sagtens tåle kritik. Det er jo jeres opgave at kommentere vore præstationer, og hvis nogen har beklaget sig over kritik, kan det skyldes negativisme, fordi vi har haft dårlige resultater, sagde landstræneren.

- Når kritikken i læserbreve er blevet skarpere, skyldes det ikke mindst den teknologiske udvikling. I gamle dag skulle folk skrive et brev til aviserne. I dag kan de sende en sms eller en mail om, at de mener,træneren skal fyres. Folk vil helst være en del af succesoplevelser, og fodbold lever af følelser, sagde Morten Olsen.

Lars Berendt pegede på, at det seneste brud på et velfungerende samarbejde var under VM i 2002, da et ugeblad skrev om Stig Tøftings privatliv midt under slutrunden.

Jesper Caruso spurgte Lars Berendt, om han foretog medietræning med spillerne. Det afviste Lars Berendt med henvisning til, at spillerne har været vant til at omgås pressen, når de nærmer sig A-landsholdet.
- Det er spillere, der har været med i gamet i flere år, sagde Lars Berendt.

Danske Sportsjournalister har længe haft et uformelt møde med Morten Olsen på ønskelisten, og uddannelsesudvalgets formand Mads Wehlast har haft kontakt med DBU's kommunikationschef Lars Berendt om emnet.
Det endte med, at mødet blev afviklet med DBU som arrangør, og det blev det bestemt ikke dårligere af.
Et helt igennem vellykket arrangement, som fik ros fra flere af deltagerne efter fem en halv times samvær på DBU Allé.