Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Har du dit DS-pressekort klar?

Onsdag d. 7. maj 2008

Medlemmer af Danske Sportsjournalister får et DS-pressekort, hvis de betaler kontingent og sørger for at indsende fotos til kasserer Flemming Olesen.

Har du dit DS-pressekort i orden?

For at få bedre arbejdsforhold for journalister og fotografer er det nødvendigt med en opstramning.

To pressechefer - fra FC Midtjylland og fra FC København - har direkte efterlyst klarere retningslinier, fordi det vrimler med nye reportere til kampene.
En del af dem er tilknyttet internet-hjemmesider.
Det er dels professionelle DS-medlemmer, dels frivillige medarbejdere, som ikke er medlem af Dansk Journalistforbund.

Det er nødvendigt at skelne mellem de to kategorier.

Vore medlemmer er velkomne til superligakampe, men på grund af opstramningen er det nødvendigt, at alle har pressekortet klar, når officials beder om at se det.
Det kan være ubelejligt, men det er den eneste måde, vi skal gennemføre opstramningen op.

Derfor:
Sørg for at have DS-pressekortet klar, så opstramningen ikke rammer de forkerte.

Har du en holdning til opstramningen, er du meget velkommen til at skrive din mening under "debatforum", hvor vi har savnet indlæg de seneste fem måneder.
Netop dette emne er velegnet som debat-emne, og vi har brug for tilkendegivelser - også fordi dette problem næppe er endeligt løst med den første opstramning.

Tilbage står et andet problem, nemlig de professionelle fotografer.
Provinsaviser har vagtordninger, så alle deres fotografer skiftes til at dække fodboldkampene. Vi kan ikke forlange, at alle fotografer fra provinsaviserne skal melde sig ind, men vi foreslår, at aviserne sørger for at have medlemmer af DS og gør, hvad der er muligt for at sende netop dem til fodboldkampene.
Kun på den måde kommer vi "køkkenbordsfotograferne" til livs.

Skriv din mening under "debatforum".