Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

EM-holdet fra TV2

Torsdag d. 29. maj 2008

Når EM-slutrunden sparkes i gang lørdag 7. juni, stiller TV 2| SPORTEN i stærkeste opstilling. En studievært, to studieeksper-ter, seks kommentatorer og tre reportere er de 12 udvalgte, der skal sikre danskerne en perfekt dækning af EM i Schweiz og Østrig.

Spilfordeleren er Morten Ankerdal. Det er ham, der i 23 dage er studievært i EM-studiet, omdrejningspunktet for TV 2|SPORTENs dækning af den forestående EM-slutrunde, som løber af stabelen fra 7.-29. juni og på dansk tv kun dækkes af TV 2s kanaler.

Men et stærkt mandskab kræver mere end en stærk spilforde-ler, så derfor er Morten Ankerdal omgivet af stjernespillere. I studiet i Odense bakkes Ankerdal mesterligt op af Flemming Povlsen og Troels Bech. To knivskarpe fodboldeksperter, der skal analysere og dissekere de fantastiske kampe og de afgø-rende momenter på deres passionerede og indsigtsfulde måde.

Passion bliver heller ikke en mangelvare i kommentatorboksene på de otte stadions i Schweiz og Østrig. Den vil tværtimod lyse ud af stemmerne på Flemming Toft, Thomas Kristensen og Den-nis Ritter og deres medkommentatorer, Thomas Helveg, Erik Rasmussen og Mark Strudal. Fire, der giver holdet den fornødne erfaring til en toppræstation, og de to slutrunde-debutanter Helveg og Strudal.

- Det er ikke bare et klassemandskab. Det er absolut stærkeste opstilling, og vi glæder os alle til at give danskerne en EM-dækning, der bærer præg af holdets kvaliteter, siger holdets træner, TV 2|SPORTENs EM-redaktør, John Hansen.