Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

TV2 sender skæbnekamp

Onsdag d. 4. juni 2008

EM-skæbnen afgøres på TV 2

De danske håndboldkvinders EM-skæbne afgøres på TV 2 på fredag 6. juni fra kl. 20.00.

Kravet er ikke til at tage fejl af. De danske håndboldkvinder skal vinde over Tyrkiet, når de to hold fredag 6. juni mødes i den anden og afgørende play-off-kamp om en plads ved EM-slutrunden, der til december afholdes i Makedonien.

Første møde resulterede i en overraskende 25-24 sejr til de tyrkiske håndboldkvinder, så Jan Pytlicks tropper skal helst vinde med to mål, når kampen i NRGi Arena i Århus danner rammen om dramaet, der sendes på TV 2 fredag 6. juni fra klokken 20.00.

Men på trods af nederlaget er modstanderen fra Tyrkiet en forhindring, som Jan Pytlicks nye landshold skal kunne passere, så man kommer tilbage i det fine selskab. Det røg man ud af sidste sommer, hvor VM-kvalifikationen kiksede mod Ukraine, og det smertelige nederlag kan sagtens sidde i baghovedet, hvis tyrkerne hænger på frem mod slutningen af fredagens EM-kvalifikationsbrag.

Svaret får man på TV 2 på fredag, hvor Maria Thuesen og Trine Jensen er på plads i studiet i NRGi Arena, mens Christian Thelin og Bent Nyegaard kommenterer kampen.