Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

JP-pris til Afrika-tema

Fredag d. 4. juli 2008

JP-pris til Afrika-tema

Morten Glinvad og Thomas Wilhelmsen har modtaget Jyllands-Postens Jubilæumslegat 2008 for deres artikelserie 'Fodbold i Afrika'. Prisen blev uddelt blandt hovedopgaver ved Danmarks Journalisthøjskole med et udlandstema, og til grund for valget ligger de to journalisters evne til at sætte sporten ind i en samfundsmæssig kontekst.

"De har på en spændende og utraditionel måde afdækket konflikter i Afrika. Ved at bruge fodbold som udgangspunkt formår de at skabe interesse om kontinentet på en ny og overraskende måde," lyder det i begrundelsen for valget.

Artikelserien udspringer af Sydafrikas værtskab for VM-slutrunden i 2010, som er første gang, kontinentet har fået tildelt ansvaret for fodboldens største begivenhed.

"Historierne formidles med en sikker fornemmelse for fortælleformer og virkemidler, og hele deres arbejdsproces bærer præg af grundige overvejelser, velbegrundede til- og fravalg, samt en systematisk tilgang til et så stort projekt som dette," lyder det i begrundelsen.

Artiklerne vil blive offentliggjort i løbet af sommeren og efteråret i fodboldmagasinerne TIPS-bladet og 90 Minutter.

Efter endt uddannelse arbejder Morten Glinvad som freelancejournalist for flere fodboldmedier. Thomas Wilhelmsen er kommunikationsansvarlig i firmaet Reelight.