Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Invitation til pressen

Mandag d. 4. august 2008

Invitation til pressen


Kendte navne kommenterer OL Web TV


Den 8. august 2008 går Sonofon og Cybercity i luften med OL Web TV, der vil give danskerne en af de mest omfattende dækninger af sommerens Olympiske Lege i Kina.


Holdet af kommentatorer er nu sat og vil møde pressen tirsdag den 5. august klokken 12.00 hos Sonofon og Cybercity på Frederikskaj i København.


Kommentatorer er blandt andre kendte navne som Poul Erik Andersson, Peter Piil, Hans-Georg Møller (Gorm), Jørgen Herbert og Steen Ankerdal. Redaktionen ledes af Erik Berth.


Program den 5. august. Der vil blive serveret en let frokost fra klokken 12.10. Herefter gruppefotografering og mulighed for interviews med kommentatorerne.


Fakta om OL Web TV

Med OL Web TV på internettet og på mobilen er der fri adgang til OL-tv 24 timer i døgnet. Foruden store sportsgrene som håndbold og atletik giver Sonofon og Cybercitys transmissioner med tre internetkanaler også adgang til live transmissioner af en lang række andre discipliner som eksempelvis banecykling, brydning og BMX.


· Stationen sender live hver dag under OL fra klokken 02 til 17 (dansk tid), og højdepunkter fra legene kan ses hele døgnet.

· Kanalerne Beijing Live, Beijing Højdepunkter og Beijing Ekstra sender henholdsvis discipliner med livekommentarer direkte fra legene, løbende sammendrag samt livetransmissioner uden kommentarer. De tre kanaler vil dække både brede sportsgrene som håndbold, tennis, atletik, ridning, roning og sejlsport og mindre kendte sportsgrene som for eksempel beachvolley og taekwondo.

· På www.sonofon.dk/OL og www.cybercity.dk/OL er der gratis adgang for alle til web-tv stationen OL Web TV.

· For at kunne se OL Web TV skal man registrere sig med kontaktoplysninger og acceptere at modtage eventuelle tilbud fra Sonofon og Cybercity.

· Hjemmesiden har kapacitet til, at 10.000 brugere kan streame indslag i 1 Mbits kvalitet samtidigt.

· Sonofon og Cybercitys OL Web TV har eksklusive rettigheder til live transmission af 20 sportsgrene og cirka halvdelen af atletikdagene via web-tv; blandt andet roning, sejlsport, udspring, ridning håndbold og boksning.

· En overskuelig programoversigt gør det let at se, hvor og hvornår de danske atleter dyster.

· Et åbent chatforum på siden giver mulighed for at kommentere og debattere begivenhederne live med andre OL-entusiaster.


Vel mødt!


Med venlig hilsen

Sonofon | Cybercity


Peter Glüsing

Pressechef | Head of Press Relations

Corporate Communications, Sonofon | Cybercity

Frederikskaj, DK-1780 København V

Tel: +45 60 50 63 10 // e-mail: pgu@sonofon.dk