Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Danserne har fået en pressechef

Onsdag d. 3. december 2008

Freelancer Poul Erik Andersson er fra 1. januar tilknyttet det professionelle forbund ”De Danske Danseskoler” som pressechef.

DDD har i disse år en stor tilgang af dansere og arrangerer turneringer med op til 1500-3000 dansere.

Det konkurrerende amatørforbund ”Danmarks Sportsdanserforbund” står for den sportslige linje, idet DS udpeger de par, der repræsenterer Danmark ved EM og VM.

I det professionelle forbund er latinparret Peter Stokkebroe og Kristina Juel Stokkebro, Århus netop blevet nr. 5 ved Verdensmesterskabet i Innsbruck. Det er den bedste placering nogensinde for et dansk latinpar i de professionelles rækker.

Poul Erik Andersson har for nylig for tredje år i træk for dk4 produceret dans i Cirkusbygningen i København. Under fællestitlen ”Dans under kuplen” blev der lavet to optagelser. Den første kommer onsdag den 3. december og den næste kommer ugen efter 10. december.

Det nye denne gang var, at der blev benyttet et 20 mands Big Band, og det gav en særlig oplevelse for de 400 tilskuere, der deltog aktivt i dansen i manegen.