Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Jørgen Grunnet er død

Fredag d. 30. januar 2009

Jørgen Grunnet, tidligere chefredaktør på Politiken fra 1973 til 1992, er død. Han blev 70 år.

Jørgen Grunnet var meget sportsinteresseret og var helt frem til sin død medlem af Danske Sportsjournalister. Han var et meget aktivt medlem, der ofte var i telefonen for at kommentere især artikler i medlemsbladet "Den Gyldne Pen" og aktiviteter i sportens verden. Han gik aldrig af vejen for at reagere, når han fandt anledning til at give sin mening til kende. Det var meget ofte reaktioner, der var både inspirerende og motiverende fra en professionel bladmand. Han var et spændende menneske, der aldrig gik af vejen for at øse af sine oplevelser, hvadenten det var i avisverdenen eller fra sine oplevelser som observatør ved valg i de urohærgede områder på Balkan. Han var en stor personlighed, og det er underligt at tænke på, at vi ikke længere skal høre hans stemme, hverken via telefon eller i presselogen. Jørgen Grunnet var en mand med et stort format, og i sine sidste år var han en meget ivrig og trofast tilskuer til kampe med sin barndomsklub Horsens i superligaen.

Tommy Poulsen