Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Akkreditering Brøndby

Mandag d. 23. februar 2009

Kære redaktion/journalist



Brøndby IF går et spændende forår i møde. Et forår, hvor mange af jer sikkert kommer forbi Brøndby Stadion flere gange ved kamp og/eller træning. I den forbindelse vil vi gerne henlede opmærksomheden på følgende:



AKKREDITERING

Vi forsætter med samme akkrediteringsprocedure som efteråret, hvor hver enkelt journalist skal akkrediteres til hver kamp. Dette foregår online via www.brondby.com/media.



Deadline for akkreditering findes på ovenstående link. For Brøndby IF – FC København gælder det, at akkreditering skal være registreret senest fredag d. 27. februar kl. 12:00. Vi kan ikke garantere adgang ved senere henvendelse.





KAMPDAGE

Vi forudser et øget pres på medie-området efter kampene, hvorfor vi beder alle notere følgende:



Super Flash zonen:

Kun adgang for rettighedshaver på kampen.



Flash Zonen:

Kun adgang for rettighedshavere



Mixed zone:

Adgang for alle akkrediterede. Venligst notér, at den skrevne presse har førsteprioritet og eventuelle video-medier får adgang til spillere/ledere efterfølgende.



Fotografer:

Fotografer skal ved ankomst til stadion i foyeren hente en vest som skal bæres i forbindelse med kampen. Skamler forefindes bag kortside-banderne, stil dem venligst på plads efter brug. Der er ikke adgang til eller fra banen gennem spillertunnellen.



Der skal holdes en afstand på 5 meter til de to tekniske felter. Under kampen gælder de sædvanlige regler at man ikke undervejs i en halvleg kan skifte position. Dette kan alene ske i pausen. Efter kampen skal vesten afleveres i foyeren.





GENERELT

Kontaktdetaljer og interview

Spillere og trænere træffes altid efter træning i Brøndby. Korte interview/kommentarer foregår i foyer på Brøndby Stadion.



Ønskes længere interview/fotosession eller andet, kontaktes Brøndby IF kommunikation for aftale. Dette gælder for alle i den sportslige sektor.



Derudover kan trænerteamet kontaktes telefonisk frem til kl. 17 på hverdage for korte aktuelle kommentarer om forhold vedrørende Brøndby IF.



Spillerkontakt foregår generelt i forbindelse med træning. Telefonnumre udleveres ikke, men ønskes aktuelle kommentarer kan telefoninterview sættes op via Brøndby IF kommunikation.




Brøndby IF kommunikation

Steen L. Laursen (overordnede forhold og træner/spiller/leder-kontakt)

sla@brondby.com, telefon 43 22 53 21



Andreas Hemmeth (træner/spiller/leder-kontakt)

ah@brondby.com, telefon 30 24 68 99





Vi glæder os til at se jer J



Brøndby IF, Kommunikation

Brøndbyernes IF Fodbold A/S | Brøndby Stadion 30 | DK-2605 Brøndby
Telefon +45 4363 0810 | Fax +45 4343 2627