Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Presseforhold - Horsens

Tirsdag d. 24. februar 2009



Presseforhold på CASA Arena Horsens



CASA Arena Horsens er i den afsluttende byggefase og det betyder, at der allerede fra den første kamp i foråret mod AaB vil være ændringer for pressen.



Følgende gælder allerede fra den første kamp mod AaB den 1. marts 2009:



Akkreditering: Akkreditering skal ske til presseansvarlig Frank Hove på fh@achorsens.dk senest to dage før den pågældende kamp og der gives kun akkreditering til journalister eller fotografer, der har en konkret opgave på kampdagen. Alle journalister/fotografer vil modtage en bekræftelse.



Du skal ved akkreditering oplyse følgende:

Navn

Medie

Arbejdsfunktion (journalist/fotograf)

Kamp

Medlemsnummer fra Dansk Journalistforbund samt medlemsnummer fra Danske Sportsjournalister



Parkering: Det er muligt at parkere ved Forum Horsens eller bag Øst-tribunen, men vi har desværre endnu ikke specielle parkeringspladser for pressen. Forhåbentlig kommer det i løbet af foråret.



Ankomst: Akkrediterede pressefolk skal gennem Forum Horsens’ foyer, hvor de vil blive krydset af og udstyret med et armbånd, der giver adgang til presselokalet og pressepladserne. Presselokalet ligger på Stofa-tribunen og der er adgang med elevator i Forum Horsens’ foyer eller op gennem den gamle spillertunnel på Stofa-tribunen. Spørg vagten, han kan guide dig derop.



Presselokale: Journalister og fotografer kan benytte presselokalet på Stofa-tribunen, hvor der vil være internet, tv og forplejning. Lokalet kan benyttes før kampen, i pausen og efter kampen.



Pressepladserne: Under kampen sidder journalisterne på Syd-tribunen, hvor der er reserveret et sæde, hvis akkrediteringen er godkendt. Der vil være kaffe på pressepladserne.



Logistik: Vejen fra pressepladserne til presselokalet sker ved at gå på Syd-tribunen og hen i hjørnet til den tidligere speakerboks på Stofa-tribunen. Presselokalet ligger bag den tidligere speakerboks. Omklædningsrummene ligger i niveauet under pressepladserne og journalisterne skal derfor benytte en af trappenedgangene fra pressepladserne og gå om på Øst-siden, hvor de kan benytte døren med skiltet ”Indgang Syd”. Længere henne ad gangen vil der være et skilt med skriften ”Mixed Zone”, hvor spillerne vil komme hen til interviews. Kontakt Frank Hove, hvis du ønsker at tale med specifikke spillere fra AC Horsens.



Fotografer: Det er muligt at stå langs Syd-tribunen som hidtil, men det er også muligt at være langs Nord-tribunen. På Nord-tribunen må fotograferne stå på de afmærkede steder. Fotograferne må gerne sidde ned på hele langsiden ved Nord-tribunen. Fotograferne skal under alle omstændigheder stå eller sidde bag rullebanderne på Nord-tribunen.

Det er også muligt at stå på udvalgte steder ved endetribunerne, men kun på de afmærkede steder.



Vi glæder os til at tage imod jer på CASA Arena Horsens.











Med venlig hilsen



Frank Hove

Presseansvarlig



AC Horsens A/S

Langmarksvej 39, DK-8700 Horsens

Telefon: (+45) 7562 6020. Fax: (+45) 7562 6241.

Mobil: (+45) 2179 9226. www.achorsens.dk