Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Den gyldne puma

Onsdag d. 8. november 2000

Som en del af den danske presse inviteres du/I hermed til at deltage i den
indledende afstemning om kåringen af årets danske atletikudøver; uddelingen
af Den Gyldne Puma.

Denne afstemning vil danne grundlag for nomineringen af 3 kandidater for
såvel kvinder som mænd. Et til lejligheden sammensat panel vil derefter
vælge årets danske atletikudøver for mænd resp. kvinder.

Det vedhæftede brev er også en invitation til arrangementet, hvor Den Gyldne
Puma uddeles.
Dette finder sted mandag den 18. december kl. 15.00 i Idrættens Hus.


Venlig hilsen

Jakob Larsen

********************************************

Jakob Larsen
Informationschef i Dansk Atletik Forbund
Tlf: 4326 2310 - mobil: 2944 4332
E-mail: jal@dansk-atletik.dk

********************************************

Idrættens Hus, den 8. november 2000

Den Gyldne Puma

Vi har brug for din stemme

Så er det blevet tid igen. For 16. gang uddeler Dansk Atletik Forbund prisen til den bedste mandlige og kvindelige danske atletikudøver i den forgangne sæson.
I de foregående 15 kåringer har pressen spillet hovedrollen i udvælgelsen af årets udøvere; en tradition vi naturligvis gentager med glæde.

Første fase i kåringen er udvælgelsen af 3 nominerede kandidater til den endelige kåring. Vi håber, at I vil hjælpe i denne fase. Vedlagt denne skrivelse er en stemmeseddel, hvorpå 3 navne på mandlige atleter hhv. kvindelige atleter kan anføres. I vedlagte skrivelse er en oversigt over årets kandidater.
Alternativt kan 3 navne i prioriteret rækkefølge hos såvel mændene som kvinderne sendes pr. e-mail eller fax til Dansk Atletik Forbund.








Stemmerne skal være DAF i hænde senest den 1. december kl. 12.00

Invitation

Den endelige udvælgelse foregår ved et arrangement mandag den 18. december kl. 15.00 i Idrættens Hus, hvortil I hermed er inviterede.

Udvælgelsen af årets mandlige hhv. kvindelige vinder af Den Gyldne Puma foretages af et til lejligheden sammensat panel, som vælger en mandlig og en kvindelig atlet ud af de 3 mænd resp. kvinder, der nomineres på baggrund af de returnerede stemmesedler.

Der vil udover de 6 kandidater være mulighed for at træffe DAFS formand Thomas Thomsen, vor cheftræner Lars Nielsen og landstræner i kast Michael Jepsen.


Venlig hilsen


Jakob Larsen
Informationschef
Tidligere vindere af den Gyldne Puma:

1985: Lene Demsitz (Sparta), længdespring Henrik Jørgensen (Herlev), maraton
1986: Lene Demsitz (Sparta), længdespring Niels Kim Hjorth (Skive), 1500 meter
1987: Lene Demsitz (Sparta), længdespring Henrik Jørgensen (KIF), maraton
1988: Lene Demsitz (Sparta), længdespring Mogens Guldberg (Sparta), 1500 meter
1989: Dorthe Rasmussen (GIC), maraton Mogens Guldberg (Sparta), 1500 meter
1990: Gitte Karlshøj (Køge), 3000 meter Mogens Guldberg (Sparta), 1500 meter
1991: Gitte Karlshøj (Køge), 3000 meter Mogens Guldberg (Sparta), 3000 meter (i)
1992: Renata P. Nielsen (Århus 1900), længdespring Martin Voss (Århus 1900), stangspring
1993: Renata P. Nielsen (Århus 1900), længdespring Jan Ikov (FIF), halvmaraton
1994: Renata P. Nielsen (Århus 1900), længdespring Wilson Kipketer (Sparta), 800 meter
1995: Jette Ø. Jeppesen (Århus 1900), spydkast Wilson Kipketer (Sparta), 800 meter
1996: Renata P. Nielsen (Århus 1900), længdespring Wilson Kipketer (Sparta), 800 meter
1997: Pia Zinck (Århus 1900), højdespring Wilson Kipketer (Sparta), 800 meter
1998: Pia Zinck (Århus 1900), højdespring Carsten Jørgensen (Blovstrød), Cross
1999: Heidi Jensen (Køge), 800 meter Wilson Kipketer (Sparta), 800 meter


Stemmeseddel
Herunder bedes du i uprioriteret rækkefølge anføre, hvilke 3 mandlige resp. kvindelige atletikudøvere, du synes har udført de bedste atletikpræstationer i sæsonen 2000.

Den udfyldte stemmeseddel skal være DAF i hænde senest den 1. december kl. 12.00, og bedes sendt/faxet til:

Dansk Atletik Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Fax: 43262325

Alternativt kan de 6 navne sendes pr. e-mail til: jal@dansk-atletik.dk

Kvinder:
-
-
-
Mænd:
-
-
-


Valgt af:
Årets kandidater:

Mænd:
· Morten Jensen (FIF Hillerød)
18-årig sprinter og længdespringer fra Hillerød, der i år har fået sit store gennembrud. Vandt 3 sølvmedaljer ved DM, var kvartfinalist ved junior-VM på 100 meter, og har sat dansk 18-års rekord i længdespring med 7,49 meter. Har endvidere løbet årets hurtigste danske tid på 100 meter med 10,67 sekunder.
Imponerede med at vise et højt niveau i en lang sæson, der begyndte den 30. april og sluttede ved junior-VM i oktober.

· Joachim B. Olsen (Aalborg Atletik)
Satte i vinterens løb 3 danske indendørs rekorder og blev nummer 2 ved de indendørs amerikanske universitetsmesterskaber.
Vandt sin favoritøvelse ved det amerikanske traditionsrige stævne Modesto Relays.
Blev første dansker, der vandt de amerikanske universitetsmesterskaber, da han med ny dansk rekord 20,26 meter overraskende sikrede sig titlen. Blev på hjemmebane i Ålborg dansk mester i ny dansk rekord 20,88 meter.
Blev dansk mester i såvel kuglestød som diskoskast.
Er verdens 12. bedste kuglestøder i 2000, og var Danmarks første OL-deltager i kuglestød i 80 år.

· Jan Bielecki (IF Sparta)
Var i flere konkurrencer tæt på sin danske rekord 76,11 meter. Nærmest kom han i tyske Minden, hvor han med 76,04 meter blot var 7 centimeter fra sin danske rekord.
Blev nummer 2 i årets landskamp, hvor han med 75,59 meter også var over det danske OL-krav på 75,50 meter.
Deltog som den første danske kaster i 48 år ved sine 2. olympiske lege i træk.
Vandt DM i sin favoritøvelse for 9. år i træk.
Er p.t. rangeret som en af verdens 40 bedste hammerkastere.

· Carsten Jørgensen (Blovstrød Løverne)
Vandt som den første nogensinde Eremitageløbet for 6.gang.
Blev bedste europæer ved FILA International Cross Country i Belfast i januar.
Blev nummer 2 i Valentines Night Race i Johannesburg – et løb med 2.500 deltagere.

· Dennis Jensen (IF Sparta)
Satte en uventet dansk rekord på 5.000 meter (13.25,39 minutter). Vandt for første gang i sin karriere DM cross i suveræn stil.
Dansk mester i 10 km landevej i årets hurtigste danske tid (29.32min). Vandt endvidere DM på 5.000 meter distancen.

· Christian Birk (IF Sparta)
Blev Danmarks 3. bedste 400 meter løber gennem tiderne, da han ved årets landskamp løb 46,82 sekunder. Dermed forbedrede han Wilson Kipketers klubrekord i Sparta. Sikrede Sparta den første danske sejr nogensinde i det enorme arrangement Holmenkoll-stafetten. På sidste delstrækning, som er 600 meter, lykkedes det Christian Birk at besejre Sveriges tidligere VM-deltager Niklas Eriksson med hele 25 meter.
Satte dansk indendørs rekord på 400 meter med 48,34 sekunder.
Vandt DM på såvel 200 meter som 400 meter.

· Wilson Kipketer (IF Sparta)
Vandt sølvmedalje ved OL – Danmarks første atletikmedalje i 52 år. Løb årets 3. hurtigste tid, og er p.t. stadig rangeret som verdens bedste 800 meter løber.
Satte i løbet af indendørs sæsonen 2 verdensrekorder på 1.000 meter, og blev med tiden 2.14,96 minutter første løber nogensinde under 2.15 minutter.

· Klaus Hansen (Skovbakken/AGF)
Blev hurtigste nordiske løber ved Broløbet. Vandt endvidere DM 10.000 meter.
Eneste danske deltager ved VM i cross, hvor det blev til en 80. plads af 160 fuldførende.
Blev nummer 2 i Hamburg halvmaraton.

· Martin Voss (Århus 1900)
Vandt sit 11. DM på stribe. Har nu vundet 21 danske mesterskaber i stangspring indendørs og udendørs. Er rangeret som nummer 61 i verden. Har i år sprunget 5,62 meter i stangspring.

· Piotr Buciarski (IF Sparta)
Blev nummer 7 i stangspring ved IAAF Grand Prix i Eugene.
Blev dansk mester i tikamp.
Er rangeret blandt de 60 bedste stangspringere i verden, og har i år sprunget 5,60 meter


Kvinder:
· Christina Schnohr (IF Sparta)
Sprinteren og syvkæmperen har i år vundet 7 danske mesterskaber. Har i år sat personlig rekord i 100 meter (11,77s), 200 meter (24,13s), 400 meter (53,75s) og syvkamp (5.321p.).

· Heidi Jensen (Køge/IF Sparta)
Kvalificerede sig desværre ikke til OL på 800 meter, men tog revanche, da hun satte ny dansk rekord på 1500 meter med 4:08,32 minutter. Er sammen med Wilson den eneste dansker, der topper årets nordiske rangliste.
Satte dansk rekord på 800 meter indendørs.
Rangerer p.t. blandt verdens 50 bedste 800 meter løbere.
Vandt DM i såvel 800 meter som 1500 meter.

· Annemette Jensen (IF Sparta)
Har i år løbet 2.35.33 timer på maraton.
Besejrede Gitte Karlshøj i et indbyrdes opgør i DAFs vinterturnering i februar.
Nummer 2 i Berlin halvmaraton. Samme placering fik hun i Oslos gader i det store ”Sentrumsløbet”. Vandt BT Halvmaraton. Blev endvidere dansk mester på halvmaraton-distancen.
Vandt Salamanca Halvmaraton.
Blev nummer 6 i Prag Marathon i 2.35.30 timer.
Vandt DM i 5.000 meter.

· Gitte Karlshøj (Århus 1900)
Hurtigste nordiske løber ved Broløbet. Har endvidere løbet hurtigste danske maraton på dansk jord nogensinde i år.
Blev nummer 4 i det prestigefyldte City-Pier-City halvmaratonløb.
Blev nummer 13 i Boston Marathon i tiden 2.35.11 timer, hvilket også gav hende den samlede sejr i veterangruppen.

· Marie B. Rasmussen (Århus 1900)
Præsterede det fantastiske, da hun i OL-finalen i kvindernes stangspring ikke blot satte ny dansk rekord med 4,35 meter, men også besatte 8.pladsen i finalen.
Satte 2 danske rekorder indendørs; heraf en ved EM indendørs, hvor det blev til en 10.plads.
Tangerede 2 dansk rekorder udendørs, og forbedrede samme 5 gange.
Vandt sin øvelse ved årets landskamp.
Rangerer p.t. blandt verdens 25 bedste stangspringere.

· Christina Scherwin (IF Sparta)
Spartas spydkaster, som i 1994 blev nummer 5 ved junior-VM fik endelig en sæson uden skader. Resultaterne udeblev ikke. Med 59,06 meter satte Scherwin ny dansk rekord, og indfriede kravet til næste års VM i Edmonton.
Vandt DM i spydkast.
Rangerer p.t. blandt verdens 50 bedste spydkastere.

· Charlotte Wåhlin (IF Sparta)
Hammerkasteren, som studerer i USA, satte i løbet af foråret hele 4 danske rekorder i hammerkast. Således lyder den nuværende danske rekord på 58,99 meter. Vendte hjem til Danmark i tide til årets landskamp, hvor hun vandt sin disciplin på trods af en skade, der skulle holde hende ude af konkurrencer i resten af sæsonen.

· Kathrine Nielsen (IF Sparta)
Blev nummer 8 ved de amerikanske universitetsmesterskaber, og er med sine 5.438 point bedste danske syvkæmper i 5 år.
Blev nummer 5 i det traditionsrige stævne Texas Relays, og vandt Missouri Valley Conference Championships i samme disciplin.
Vandt DM i højdespring.

· Rikke Rønholt (IF Sparta)
Blev nummer 6 ved de åbne australske mesterskaber på 800 meter i tiden 2.04,84 minutter. Løb flere gode 400 meter og 800 meter i forårets australske sæson, hvor hun blandt andet blev nummer 7 i årets første IAAF Grand Prix på netop 800 meter.

· Dorte Vibjerg (IF Sparta)
Løb årets hurtigste danske tid på 10.000 meter med 33.30,80 minutter.