Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Kaotisk AIPS-valg

Fredag d. 1. maj 2009


Kaotisk AIPS-valg

Den 72. AIPS-kongres i Milano kom til at rumme et af de mest kaotiske valg i organisationens historie, ja nærmest en skandaløs valghandling.
Det store lyspunkt - set fra dansk og nordisk side - var, at det lykkkedes os at faa Adolf Erlingsson, Island, valgt ind i præsidiet som "Member".
AIPS-præsident Gianni Merlo var uden modkandidat, og det samme var første vicepræsident Esat Yilmaer, Tyrkiet, og kasserer Jorge Ribeiro, Portugal, så disse valg var uden komplikationer.
Men så gik der panik i valgudvalget og kaos i valghandlingen, da 12 kandidater til fem pladser som "Vice President" skulle vælges.
Tvivl om procedure, afstemning som måtte gå om og en timelang afbrydelse, hvor den juridiske ekspert fra Schweiz måtte på banen, skabte både kaos og forvirring i salen, hvor 110 nationer sad med elektroniske stemmeapparater i hænderne, og hverken kunne finde hoved eller hale i, hvordan valget skulle foregå.
Et forslag om at udsætte valghandlingen en dag, blev stemt ned, og så måtte en gammel kending af AIPS-styret, Charles Camenzulu fra Malta, på podiet for at lede slagets gang, idet han stod for valghandlingen for fire år siden i Marakkech i Marokko.
Når man tænker på, at samme Camenzulu for to år siden måtte forlade AIPS-kongressen i Bregenz i Østrig i skam - efter sin håndtering af jobbet som "General Secretary" under foregående præsident Togay Bayatli - var det en surrealistisk scene at se ham tage over og i bedste "præsident-stil" formane forsamlingen om, hvad den skulle gøre - og især ikke gøre.
Adskillige valgrunde-afstemninger senere stod det så klart, at de fem personer, som i første omgang lignede de valgte som "Vice President" også var dem, som fik pladserne i præsidiet:

Laima Janusonaite, Litauen
Kostatinos Vernikos, Graekenland
Faisal Al Qanai, Kuwait
Nikolai Dolgopolov, Rusland
Manoucher Zandi, Iran

Det kom til at gå lidt lettere med valget af otte til præsidiet som "Member", da den rette valgprocedure nu var klargjort, og her opnåede Adolf Erlingsson som den faelles, nordiske kandidat 43 stemmer og blev valgt som den med femteflest stemmer af de otte, som kom ind.
17 kandidater var med i afstemningen, og ud over vores islandske kandidat opnåede følgende valg:

Mohammed Al Malki, Qatar
Emanuel Fantaneanu, Rumaenien
Hafeing Cheng, Kina
Evelyn Watta, Kenya
Deszo Dobor, Ungarn
Michell Obi, Nigeria
Raul Garcia Salguero, Mexico

To en halv time efter, at afstemningsproceduren blev introduceret, kunne forsamlingen klappe af de valgte - og forsøge at indhente den tid, der nu var gået til spilde i en helt igennem kaotisk valghandling, der hverken tjente AIPS, valgkomité eller delegerede til ære.

Flemming Olesen
og
Andreas Kraul