Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Fodbold.nu

Torsdag d. 29. oktober 2009

fodbold.nu: Ny stor fodbold-portal med unikt indhold



Med unikke levende billeder af mål og highlight fra de store ligaer, kombineret med små nyheder og indslag fra klubbernes træningsbaner i de to bedste rækker herhjemme, er fodbold.nu Danmarks nye store fodbold-portal.



I den redaktionelle chefstol sidder en fodbold-portal-pionér - Carsten G. Johansen. Carsten var således redaktør for bold.dk i portalens første fem leveår. Og siden har han været sports-redaktør på Fredericia Dagblad, hvor fodbold.nu har hentet ham.

”Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at fremtidens fodbold-portal skal være et stærkt mix af levende billeder og hurtige news-desk nyheder. På fodbold.nu har vi netop dette. Via vore partnere får vi kampbilleder fra SAS Liga, Ekstra Bladet Cup, La Liga, Serie A, Æresdivisionen, Championship og Carling Cup, og derudover har vi træningsreportager fra samtlige fodboldklubber i de to bedste rækker herhjemme. Når du kombinerer det med 50-70 daglige nyheder fra ind- og udland og et stærkt statistik- og live-produkt … ja, så har man altså et stærkt fodbold-produkt”, siger Carsten G. Johansen.

I arbejdet med fodbold.nu genforenes Carsten Johansen med Holger Kristiansen, der i sin tid startede bold.dk. Holger repræsenterer én af de tre partnere i fodbold.nu’s ”backing group”, kanalsport.dk, som via fodbold-portalen 442.dk de seneste 18 måneder har opbygget et imponerende know-how i produktion af web-tv indslag fra de danske fodbold-klubber. De to øvrige partnere er Ekstra Bladet og Canal 9.

Ekstra Bladet får med samarbejdet mulighed for at give sine mange læsere af avis og net-avis endnu en fodbold-hjemmebane at spille på. I forvejen har Ekstra Bladet Danmarks bedst besøgte sports-sider på nettet, ligesom aktiviteter som Ekstra Bladets fodboldskole-turnering og Ekstra Bladet Cup markerer avisens stærke relation til dansk fodbold. Involvering i fodbold.nu skal ses i forlængelse heraf.

”Det er et perfekt match for Ekstra Bladet. Vi leverer de store banebrydende fodboldnyheder, de bedste analyser og dagsordensættende afsløringer både i avisen og på ekstrabladet.dk. Det kan vi nu supplere med levende billeder fra klubberne i de to bedste rækker samt en perlerække af mål fra de store europæiske ligaer”, siger Allan Olsen, sportschef på Ekstra Bladet.

Samtidigt bliver fodbold.nu Canal 9’s fodbold-satsning på nettet. Canal 9, som er Danmarks nye TV-kanal med fodbold og sport, har masser af rettigheder til de store ligaer. Det betyder, at man på fodbold.nu kan se målene og highlights fra kampene dagen efter de er spillet. fodbold.nu har også ’sit eget’ magasin på TV-kanalen. Hver dag mellem 18 og 18.30 kan man nemlig følge den danske SAS Liga intenst i programmet fodbold.nu: sasligaen.



Venlig hilsen





Spørgsmål til indhold på fodbold.nu:
Carsten G. Johansen, redaktør fodbold.nu: É 23 42 42 54
Spørgsmål til fodbold.nu’s backing group:
Holger Kristiansen, bestyrelsesformand kanalsport.dk: É 20 235 007
Thomas Rydberg, marketingchef, Ekstra Bladet: É 23 45 13 13
Johan Kleberg, COO Canal 9: É +46 73 687 00 85