Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Nyt job

Fredag d. 6. november 2009

Pressemeddelelse
Århus Kommune
Rådmanden
Kultur og Borgerservice
Rådhuset
8000 Århus C
Telefon 8940 2381
Telefax 8940 2388
E-post post@mkb.aarhus.dk
www.aarhuskommune.dk
Den 6. november 2009

TIDLIGERE CHEFREDAKTØR BLIVER NY HOLDKAPTAJN FOR
ÅRHUSIANSK EM-HOLD
Tidligere chefredaktør, sportsredaktør og fodboldredaktør
Peter Vestergaard bliver ansvarlig for EM-slutrunden i
fodbold for U21 landshold i Århus.
Århus Kommunes Sport Aarhus Events har netop ansat den tidligere
chefredaktør for Århus Stiftstidende Peter Vestergaard som projektmanager
for den århusianske del af U21 EM i fodbold i 2011.
”Vi har i Peter Vestergaard fået en projekt-manager, der brænder for
både fodbold og Århus. U21 EM er den største sportsturnering, der er
blevet afholdt i Danmark. Den vil komme til at præge hele byen og
brande Århus internationalt. Jeg er glad for, at vi har fået en så dygtig
og erfaren holdkaptajn på det århusianske hold,” siger rådmand for
Kultur og Borgerservice Jacob Bundsgaard Johansen.
U21 EM i fodbold afholdes i sommeren 2011 i Danmark i de fire jyske
byer: Århus, Herning, Viborg og Aalborg.
”U21 slutrunden er en suveræn mulighed for at promovere Århus i
store dele af verden, samtidig med at byens indbyggere og gæster får
en enestående idrætsoplevelse. Det er en utrolig spændende opgave,
der kan gøre os endnu mere stolte af vores by og styrke mulighederne
for at tiltrække flere af de interessante events, som gør Århus så levende,”
siger den kommende projekt-manager Peter Vestergaard.
Det er ambitionen U21 EM i fodbold skal være en begivenhed, der
sætter sit præg på hele Århus. Den skal markere byens mange muligheder
og kompetencer indenfor kultur, erhverv, fritid og turisme. Det
er det kommunale Sport Aarhus Events, der har fået EM til Århus og
har det overordnede ansvar for afviklingen.
Side 2 af 3
”Jeg glæder mig meget til samarbejdet og til at få kørt Peter Vestergaard
ind som kaptajn for det engagerede hold, der igennem længere
tid har arbejdet med denne spændende opgave. Vi har forstærket
holdet med en projektmanager med en enorm viden om fodbold og et
enestående netværk i sportens verden, men frem for alt en helt unik
passion for både sporten og Århus,” siger eventchef Finn Lyck.
Peter Vestergaard tiltræder den nye stilling til december.
Med venlig hilsen
Jacob Bundsgaard Johansen
For yderligere oplysninger kontakt
Rådmanden for Kultur og Borgerservice Jacob Bundsgaard Johansen, 8940 2381
Eventchef i Sport Aarhus Events Finn Lyck, 2920 9047
Kommende eventmanager Peter Vestergaard, 2013 1090
C.V
maj 2009-
· Kommunikationsrådgiver/journalist. Opgaver for virksomheder og organisationer
i Danmark og Norge.
september 2008-maj 2009
· Redaktør på Århus Stiftstidende
marts 2003-september 2008
Chefredaktør Århus Stiftstidende med ansvar for Stiften, Århus Onsdag,
stiften.dk, aoa.dk samt en række ugeaviser.
august 1996-marts 2003
· Sportsredaktør Århus Stiftstidende.
januar 1996-august 1996
· Souschef sporten Århus Stiftstidende.
april 1987-januar 1996
· Jyllandsredaktør Tips-bladet med OL og U/21-landshold samt øvrige ungelandshold,
kvindelandshold, DBU, jysk fodbold, Tyskland og Schweiz
som hovedstofområder.
juni 1986-april 1987
· Sportsredaktør Dagbladet Holstebro-Struer.
januar 1986-juni 1986
· Journalist Danmarks Radio, B&U-afdelingen.
januar 1986
· Uddannet journalist, Danmarks Journalisthøjskole.
Side 3 af 3
Diverse
Forfatter til bøgerne:
Livet i en fodboldklub (om AGF), forlaget Klematis.
Nåleøjet – en fodbolddrøm (om vejen gennem landsholdssystemet),
forlaget Klematis.
Søren spiller fodbold, forlaget Klematis.
Anne spiller håndbold (om AGF), forlaget Klematis.
Jeg holder med AGF (bidragsyder), forlaget Klim.
uefa.com’s repræsentant i Danmark (vest) juli 1999-2004.
Medlem af Arlas Talentpris 1989-2005.
Privat
Gift med arkitekt Lena Bendt. Sammen har de børnene Theis, 23 år og
Liv, 16 år.