Ny bog fra Løfbergs ForlagTorsdag d. 26. november 2009
PRESSEMEDDELELSE 26. november 2009
Ny stor boksebog fra Ove Ovesen
Den kendte boksedommer og kommentator Ove Ovesen udkommer 1. december på Løfbergs Forlag med bogen »Fra Jim Smith til Mikkel Kessler«. Der er tale om et digert værk på 383 sider, og bogen er rigt illustreret og sprængfyldt med historier om dansk profboksnings stamfar Jim Smith (Johannes Jørgensen) frem til nutidens verdensstjerne Mikkel Kessler. Ove Ovesen fortæller om kampene, og han giver anekdoterne. Boksere som Dick Nelson, Knud Larsen, Jørgen Johansen, Gentleman Chris, Børge Krogh, Tom Bogs, Jørgen Hansen, Hans Henrik Palm, Gert Bo Jacobsen, brødrene Bredahl og Brian Nielsen samt mange flere fremtrædende danske boksere portrætteres. Bogen indeholder endvidere den hidtil mest omfattende resultatliste over danske prof-stævner og titelkampe.
Ove Ovesen: »Fra Jim Smith til Mikkel Kessler«. Historien om dansk professionel boksning fra 1896 til vor tid. 383 sider, 299 kr. (vejl.) Udkommer 1. december på Løfbergs Forlag
Yderligere informationer kan indhentes hos
Løfbergs Forlag v/ Jan Løfberg Svend Vonveds Vej 15 2300 København S
|