Pressemøder - håndboldTorsdag d. 26. november 2009 Indkaldelse til Pressemøde Herre A I forbindelse med, at det danske herrelandshold i januar 2010 dels skal spille Cimber Sterling Cup på hjemmebane og dels ved slutrunden i Østrig skal forsvare det europamesterskab, holdet vandt i 2008, er det DHF en udelt fornøjelse at indkalde til PRESSEMØDE på
Sinatur Hotel Storebælt
Østerøvej 121
5800 Nyborg
TIRSDAG d. 22. DECEMBER kl. 13.00
Dansk Håndbold Forbunds generalsekretær Morten Stig Christensen vil redegøre for forbundets forventninger til landsholdet og herefter vil landstræner Ulrik Wilbek løfte sløret for sin holdudtagelse - i første omgang til Cimber Sterling Cup, men naturligvis med konsekvenser for det endelige EM-holds udseende.
Efter landstrænerens redegørelse vil der være mulighed for at få interviews såvel med ham som med de fremmødte spillerrepræsentanter.
I forbindelse med Cimber Sterling Cup vil DHF afvikle endnu et pressemøde. Det kommer til at foregå mandag den 11. januar 2010 og vil finde sted på Hotel Scandic, Aalborg. Nærmere information vil følge i en indkaldelse, som udsendes primo januar.
For yderligere oplysninger kontakt venligst DHF's Presse- og Informationschef
Finn T. Jensen på 2916 0910.
Velkommen
|