Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Bold.dk stævnet af divisionsforeningen

Lørdag d. 11. november 2000

Divisionsforeningen har indgivet stævning mod TeleDanmark A/S og internetselskabet Bold.dk.
De to selskaber gennemfører uden aftale, løbende resultatformidling fra kampene i FKL, medens disse kampe foregår.

Stævningen er, i et samarbejde med Dansk Boldspil-Union, indleveret til Østre Landsret

DBU og Divisionsforeningen repræsenteres af advokatfirmaet Plesner Svane Grønborg ved advokat dr. jur. Per Håkon Schmidt.

Divisionforeningens Lars Juul Jensen udtaler:
"Det fremgår af Højesterets afgørelse i januar 1982, at oplysninger fra fodboldkampe, der er i gang, kun kan viderebringes efter aftale med rettighedshaveren. De pågældende kampe er omfattet af en såkaldt arrangørbeskyttelse, bl.a. fordi klubberne bærer den økonomiske risiko når de afvikler fodboldkampe. Det er også i strid med god markeds-føringsskik, at udnytte andres rettigheder. Vi havde håbet at TeleDanmark og Bold.dk ville indgå aftaler med os, men det har de desværre afvist, og vi er forpligtet til at beskytte klubbernes rettigheder."

"I Divisionsforeningen er vi svært overrasket over, at et ellers velrenommeret selskab som TeleDanmark, på denne måde forsøger, helt uden vederlag, på dansk fodbolds bekostning, at opnå en økonomisk gevinst. TeleDanmarks holdning har overrasket os meget, idet dansk fodbold, på mange andre områder, har et godt fungerende samarbejde med koncernen," slutter Lars Juul Jensen.