Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Frydenlund skifter job

Tirsdag d. 5. januar 2010

Pressemeddelelse: NewsRoom ApS:



Frydenlund og Krabbe kolleger i Ikast

- Jeg glæder mig til at komme i gang med en ny fase i mit arbejdsliv og bruge de kompetencer, jeg har med fra mine tidligere jobs. Området er spændende med mange gode opgaver, og jeg ser frem til en både sjov og travl hverdag med kollegerne på redaktionen.
Det siger Niels Frydenlund, der fra årsskiftet skifter fra jobbet som chefredaktør på fodboldmagasinet 90M til en stilling som journalist og kommunikationsrådgiver i kommunikationsbureauet NewsRoom i Ikast.
- Bureauet er i en god gænge, og vi har længe overvejet, hvordan vi skulle udvikle os yderligere. Niels har et godt navn, en stærk faglig ballast og et stort netværk i Silkeborg og længere mod øst. Derfor er han en indlysende styrkelse af bureauet, siger Hans Krabbe, partner i NewsRoom og som Niels Frydenlund medlem af Danske Sportsjournalister.
- En gang imellem skal man sætte sig selv lidt på spil. Jeg ser frem til en ny fase i mit arbejdsliv, hvor jeg forhåbentlig kan drage nytte af de kompetencer og kontakter, jeg har samlet mig i løbet af årene, siger Niels Frydenlund.
44-årige Niels Frydenlund var tidligt i karrieren sportsjournalist på Midtjyllands Avis. Senere blev han først reporter, siden chefredaktør på fodboldmagasinet Tipsbladet. Senest har han udviklet og drevet fodboldmagasinet 90M. Det er altså en særdeles erfaren mediemand, der nu skifter spor. Ud over alment journalistisk arbejde som pressemeddelelser, artikler og reportager til aviser og magasiner samt pressetræning, har Niels Frydenlund stor erfaring med produktion af web-tv.
- Netop tv på nettet er i en rivende udvikling. Her kommer Niels til at spille en central rolle. Vi oplever lige nu stor interesse fra erhvervslivet for levende billeder på hjemmesiderne. Det er et område, vi satser på, siger Hans Krabbe.
Niels Frydenlund, der også har erfaring med projektledelse, strategisk udvikling og tilrettelæggelse af salgs- og marketingkampagner, ses i øvrigt jævnligt som debattør i fodboldprogrammet ”Fodbold uden filter” på 3+.
Ud over Niels Frydenlund og Hans Krabbe beskæftiger NewsRoom den oprindelige stifter journalist Jette Aaes og Anne Krøjgaard.