Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Fra fodbold til forbrug

Onsdag d. 14. juli 1999

Efter ni år på sportsredaktionen har Ulrik Sass fra Fyens Stiftstidende valgt at skifte stofområde.
Han har fået job på avisens forbrugerredaktionen, hvor han ligesom tidligere på sportsredaktionen laver almindelig reportage.
Han dukker dog i ny og næ op på sportssiderne, når det handler om doping eller sportspolitik, som er hans specialområder.
Senest har han beskæftiget sig med de nye bøger, skrevet af Olav Skaaning Andersen/Niels Chr. Jung og Verner Møller.
Ulrik Sass´ bevæggrund er såmænd lige så borgerlig som de fleste andres motiver for at forlade sportsjournalistikken. Familien har fået familieforøgelse for anden gang, og så passer de skæve arbejdstider på sportsredaktionen dårligt sammen med pligterne som familiefar.
Ulrik er hverken den første eller den sidste, der har truffet denne beslutning.
Jesper Mads Eriksen har overtaget det ledige job efter Ulrik Sass. Han har også taget et sidespring inden for Fyens Stiftstidendes egne rækker - fra kultur til sport. Han kender sportsredaktionen, hvor han var i praktik, og han er blevet kastet for løverne som udsendt medarbejder til Tour de France.
Jesper Mads Eriksen har iøvrigt en forkærlighed for hestesport og deler denne lidenskab med bladets tidligere sportsredaktør Poul Ib Pedersen.