Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Job hos DIF

Torsdag d. 8. juli 2010

Bliv kommunikationsmedarbejder i Danmarks Idræts-Forbund

Brænder du for idrættens verden? Er du en god formidler? Og har du erfaring med pressearbejde? Så se her!

Danmarks Idræts-Forbund (DIF) søger en kommunikationsmedarbejder, der skal synliggøre DIF og DIF’s 60 specialforbunds mange breddeidrætsaktiviteter og udviklingsprojekter.

Du skal derfor:
• kunne se den gode breddeidrætshistorie
• have erfaring med at arbejde med regionale og lokale medier
• være i stand til at begå dig i en politisk interesseorganisation

Vi forventer, at du:
• har en videregående uddannelse inden for journalistik eller kommunikation
• har flair for den politisk interessante historie og er strategisk tænkende
• kan arbejde med mange forskellige emner på skiftende tider og steder

Vi tilbyder:
• et uformelt og attraktivt arbejdsmiljø i Idrættens Hus i Brøndby
• dygtige, engagerede og humoristiske arbejdskollegaer
• løn efter kvalifikationer

Du bliver en del af DIF Kommunikation, der arbejder med kommunikation, analyse, kommunale idrætsforhold og en række større udviklingsprojekter i tæt samarbejde med specialforbundene. Men du vil også komme til at arbejde tæt sammen med DIF’s øvrige afdelinger og andre interessenter i idrættens verden.

Tiltrædelse: 1. oktober, 2010

Ansøgningsfrist: 30. juli, 2010 – ansøgninger mailes til Malene Henriksen, mvh@dif.dk. Samtaler afholdes i uge 31.

Yderligere info om jobbet fås hos: Jakob Draminsky, jdr@dif.dk, 4326 2024

DIF er en interesse- og vidensorganisation, som har til formål at fremme dansk idræt og arbejde for idrættens udbredelse i det danske samfund. DIF er en paraplyorganisation med 60 specialforbund, 11.000 idrætsforeninger og 1,6 millioner idrætsudøvere. Læs mere på www.dif.dk