Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Marathon Odense

Onsdag d. 4. august 2010

Pressemeddelelse H.C. Andersen Marathon 2010

Odense-klassiker med ekstra service

Startskuddet til den 11. udgave af det klassiske H.C. Andersen Marathon med fire distancer lyder søndag den 19. september ved Odense Idrætspark. Alt tyder på, at rekordstore deltagerfelter er klar på stregen. - Det ser vældig positivt ud igen i år, siger løbsdirektør Torben Simonsen. - Vi ligger foran 2009 i antallet af tilmeldinger, og vores fortræning hver søndag er også en stor succes med flere end 300. Så forventningerne til dette års løb er store.

Populære tempoholdere

Især for debutanter på den klassiske distance kan det være en stor udfordring at holde et konstant tempo undervejs. H.C. Andersen Marathon har derfor allieret sig med Danmarks største løbsarrangør, Sparta, der stiller med en gruppe hjælpere: - Det er med stor glæde, at vi kan præsentere denne trup af rutinerede løbere ved dette års arrangement i Odense, siger Torben Simonsen. - De erfarne løbere kommer og tilbyder deres rutine som fartholdere i H.C. Andersen Marathon. Det er en ting, som alle de største løb i Europa tilbyder, og som mange af vores deltagere efterspørger. Både løbere og tilskuere elsker de farvede balloner med forventede sluttider.

Rekorden skal slås

H.C. Andersen Marathon har i årrække kunnet kalde sig Nordens hurtigste maratonløb. Den ære overtog Stockholm i år med en vindertid på 2.12,48. Men Odense vil tage revanche: - Vi vil have rekorden tilbage, siger Torben Simonsen, der sammen med eliteløbskoordinator Mads Stryhn lover, at et rekordklart elitefelt vil stå på startstregen for at knække Daniel Too´s løbsrekord fra 2003 på 2.13,57. - Det er vigtigt for H.C. Andersen Marathon at markere sig helt i top med gode tider for topløberne. Det sender et signal til alle andre deltagere om, at vi kan præsentere en god rute, siger løbsdirektøren.



H.C. Andersen Marathon afvikles hvert år på den 3. søndag i september. Arrangementet omfatter den klassiske maratondistance, 1/2 maraton for både mænd og kvinder i opdelte felter og MiniMarathon over 4,2 km.

Ved 10-års jubilæumsløbet i 2009 havde H.C. Andersen Marathon i alt 4.123 tilmeldte deltagere fra 26 nationer fordelt på de fire løb: Maraton: 2.208, ½ maraton kvinder: 1.063, ½ maraton mænd: 280 og MiniMarathon: 572.

Yderligere informationer:

H.C. Andersen Marathon

Løbsdirektør Torben Simonsen

Gråbrødre Plads 3

5000 Odense C.

30592444/21757592

www.hcamarathon.dk

E-mail: ts@hcamarathon.dk

Henrik Lund Jensen

Pressemedarbejder

66173564/20292815

E-mail: hlund@dsa-net.dk