Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

UEFA-kursus i Århus

Fredag d. 27. august 2010


UEFA har med Champions League skabt et af verdens stærkeste sports-brands. Hvordan – det kan du høre i Århus 3. september, når UEFA for første gang nogensinde i Norden giver baggrunden bag denne succes.

Århus er en af værterne, når Danmark til næste år lægger græs til EM-slutrunden i fodbold for U21 landshold. Slutrunden, der bliver den hidtil største sportsturnering i Danmark, får deltagelse af en række af fodboldens store stjerne med etablerede spillere i nogle af verdens bedste klubber. Men allerede nu er der mulighed for en oplevelse ud over det sædvanlige.

Fredag den 3. september kommer UEFAs Chef for sponsorater og licenser Alan Ridley og giver et indblik i hvorledes UEFA med en målrettet strategi har udviklet en række af sportens stærkeste brands.

”U21 slutrunden er event der kommer til at sætte sit præg på Århus og store dele af Jylland. UEFA viser med dette initiativ, at de vil være med til at sikre både borgere og erhvervsliv unikke oplevelser,” siger rådmand for Kultur og Borgerservice Marc Perera Christensen.

Flere af Danmarks største virksomheder har allerede tilmeldt sig, men der er fortsat ledige pladser, som nu sættes til salg på billetlugen.dk og Musikhusets billetsalg.

Billetterne der koster 250 kroner, giver adgang til foredraget, frokost og den efterfølgende U21 landskamp mellem Danmark og Litauen på Århus Stadion (transport på egen hånd).

”Det er et utrolig spændende arrangement, som vi har fået til Århus. UEFA er ekstremt professionelle i deres branding, og jeg er sikker på, at det bliver en inspirerende og lærerig formiddag, som også det danske erhvervsliv kan have stor gavn af,” siger Marc Perera Christensen

UEFA har store forventninger til U21 slutrunden, der bliver Europas højest rangerende turnering i 2011 og er kvalifikationsturnering til OL i London i 2012.

Pressen er velkommen til at deltage i arrangementet. Akkreditering kan ske hos projektchef Peter Vestergaard på peve@aarhus.dk senest onsdag 1. september.



Med venlig hilsen


Marc Perera Christensen


For yderligere oplysninger kontakt
Rådmanden for Kultur og Borgerservice Marc Perera Christensen, 8940 2381
Projektansvarlig Peter Vestergaard, 2013 1090

PROGRAM:
9.30 Velkomst – U21-landstræner Keld Bordinggaard præsenterer det danske U21-landshold og planerne frem til slutrunden.

10.00 Fra begivenhed til brand
Chef for sponsorater og licenser Alan Ridley fra UEFA fortæller og viser, hvorledes UEFA med en målrettet strategi har udviklet en række af sportens stærkeste brands.
10.45 Pause.
11.00 At være med i en succes
Carlsberg har i mange år samarbejdet med UEFA. Carlsberg har sponsoreret UEFA EURO, en af verdens største fodbold events, i næsten et kvart århundrede. Turnering i 2012 bliver den syvende med Carlsberg som officiel partner. Hør om erfaringerne med at knytte markedsføring op ad sportbrands.


Fakta om turneringen:
• UEFAs højst rangerede nationsturnering i 2011
• Kvalifikation til OL i London 2012
• Afvikles 11.-25. juni 2011
• Århus, Aalborg, Herning og Viborg er værtsbyer
• UEFA får hovedkvarter i Århus med 80 medarbejdere i hele juni 2011

Erfaringer fra U21 EM i Sverige 2009:
• 1.322 timer sendt i tv
• Knap 100 mio. tv-seere i 45 lande (Slutrunden i Danmark er desuden solgt til et kabel-net i Kina med 350 mio. seere
• 163.198 tilskuere til 15 kampe
• Meromsætning målt til 130 mio. svenske kroner
• Markedsføringsværdien anslået til 187 mio. svenske kroner
• 750 journalister dækkede turneringen