Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Ny bog om Mikkel Kessler

Tirsdag d. 31. august 2010


Mikkel Kessler

Skabelsen af en kriger

En ny bog af Jonas Nyrup og Anders Damgaard, årets sportsjournalister i DS



Det kræver sin mand at nå toppen i bokse-branchen - og det kræver sine bagmænd.

De prisbelønnede sportsjournalister, Jonas Nyrup og Anders Damgaard, tager i fortællingen om Kesslers liv og karriere læserne med på en øjenåbnende rejse gennem bokseverdenen.


Mikkel Kessler – Skabelsen af en kriger udkommer den 17. september på Peoples Press, 295 sider vejl. 249,-



Historien om Mikkel Kessler er beretningen om en dreng, der blev kriger og lærte den barske sandhed om professionel boksning: I krigen gælder alle kneb. Den grumme læresætning gælder i bokseringen, og den gælder uden for tovene, hvor bokseren er en handelsvare i et kynisk spil om penge og magt.



Jonas Nyrup og Anders Damgaard har interviewet Mikkel Kessler, hans nærmeste og folkene med magten over hans karriere gennem de seneste otte år. Dertil kommer en lang række samtaler med boksere, promotorer, eksperter, trænere, tv-folk og andre af de tunge aktører omkring Mikkel Kessler og promotor Mogens Palle i såvel indland som udland.


Igennem Kesslers historie bliver han og bokseverdenen portrætteret med et laserblik og et levende indblik i branchens forskellige skæbner:

”Det er svært at forklare, hvad fanden der sker inde i mig. Der er da lidt skizofreni på en eller anden måde.”
-Mikkel Kessler, bokser



”Tro mig, boksebranchen er et ulvebord, som vi siger på tyrkisk. Et tag-selv-bord med ulve rundt omkring.”

-Hasan Al, bokser



”Hvis det er loyalitet, man leder efter, så skal man købe en hund.”
-Mogens Palle, boksearrangør



”Jeg havde virkelig brug for pengene. Jeg skulle hjem på afvænning, og jeg havde brug for pengene til min familie, så de havde nogen, mens jeg var indlagt på et center for alkohol- og stofmisbrugere.”

-Tony Menefee, modstander



”Jeg elsker ham overalt på jorden, han er min bedste ven, og jeg er så stolt over den mand, han er blevet. Selvfølgelig er jeg stolt over hans boksning, men især over, at han er blevet sådan en blæret person, og han har ingen nykker. ”
-Linse Kessler, søster



”Helten og kujonen er styret af det samme, men helten bruger sin frygt, overfører den til sin modstander, mens kujonen løber sin vej. Det er det samme, frygt, men det afgørende er, hvad du gør med den.”

-Cus D'Amato, legendarisk boksetræner



”Uden for bokseverdenen vil folk kalde det ’fight fixing’, men i bokseverdenen er det ’the art of match making’.”

-Sean Gibbons, matchmaker



Forfatterne: Bogens forfattere, Jonas Nyrup og Anders Damgaard, er tidligere kåret til Årets Sportsjournalister for afdækningen af, hvordan en dansk bokser blev sendt i ringen med en hjerneskade. De har begge gennem en årrække arbejdet som boksejournalister hos Ritzaus Bureau, Berlingske Tidende og B.T.



For interviews, yderligere information og fremsendelse af anmeldereksemplar er du velkommen til at kontakte Astrid Lindeloff, +45 22 65 52 34, asli@artpeople.dk



Med venlig hilsen| Best regards



Astrid Lindeloff

PR



ArtPeople| PeopleGroup

People'sPress - People'sPress Jr.



Direct +45 72 21 52 34

Mobile +45 22 65 52 34

asli@artpeople.dk

Vester Farimagsgade 41, 1606 Copenhagen V, Denmark.

Switchboard +45 33 11 33 11

www.artpeople.dk